Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 06. januar har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 9
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ifølge regeringsgrundlaget ønsker
at stoppe udflytningen af de fire største velfærdsuddannelser (uddannelserne til
sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver), samt redegøre for hvilken be-
tydning det har for igangværende planer om udflytning af de pågældende uddan-
nelser?
Svar
Regeringen bakker fortsat op om og ønsker at videreføre aftalen om
Flere og
bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
I lyset af de rekrutteringsudfordrin-
ger, der er til uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver
både i og uden for de største byer, mener regeringen dog, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at give uddannelsesinstitutionerne større frihedsgrader til at placere
uddannelser der, hvor de vurderer, at flest vil søge dem. Derfor lægger regeringen
op til at fjerne kravet om udflytning af pladser på disse uddannelser.
Med den foreslåede justering af aftalen vil professionshøjskolerne således ikke
længere være forpligtet til at flytte studiepladser fra de fire største byer på de fire
store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet. Professionshøjsko-
lerne har imidlertid mulighed for at fortsætte deres planer om at oprette studieplad-
ser uden for de fire største byer. Regeringen lægger op til at bevare de økonomi-
ske incitamenter i aftalen, herunder muligheden for øget taxametertilskud (regio-
nalt taxameter) samt øget decentralt grundtilskud, ligesom der stadig vil være
etableringstilskud til de 41 konkrete uddannelsesinitiativer i aftalen, hvis uddannel-
sesinstitutionerne går videre med planerne om at etablere dem. Der er således
fortsat gode muligheder for at oprette nye pladser og uddannelser uden for de fire
største byer på fornuftige økonomiske vilkår.
31. januar 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
368998
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1