Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 16. februar 2023 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 79
Vil ministeren redegøre for, om der findes faglige og sikkerhedsmæssige grunde til
at indstille samarbejdet med Rusland, som ikke også kunne finde anvendelse for
vores samarbejde med Kina, velvidende hvordan det kinesiske regime agerer over
for både sin egen befolkning og sine naboer?
Svar
Der henvises til daværende uddannelses- og forskningsministers svar på UFU
alm. del
–
spm. 181 (folketingsåret 2021-2022), som jeg er enig i. Krigen i Ukraine
har krævet helt ekstraordinære tiltag, herunder på uddannelses- og forskningsom-
rådet. Situationen kan ikke sammenlignes med Kinas rolle.
Kina er med sine mange eliteuniversiteter og investeringer i forskning og udvikling
en uomgængelig del af det internationale forskningssamarbejde. Internationalt
forskningssamarbejde er en del af fundamentet for dansk forskningskvalitet og -
gennemslagskraft og for erhvervslivets konkurrence- og innovationsevne. Og så er
Kina verdens største udleder af drivhusgasser og dermed en afgørende aktør i
kampen mod klimaforandringer.
Det ville derfor være et tab for Danmark helt at afskære os fra forskningssamar-
bejde med Kina. Det gør andre lande heller ikke. Men samarbejdet skal ske på en
forsvarlig og betryggende måde. Det understøtter de nye retningslinjer for interna-
tionalt forsknings- og innovationssamarbejde.
Vi er fra dansk side, herunder via samarbejde i EU, i løbende i kontakt med lige-
sindede lande om konkrete tiltag med henblik på at sikre, at Danmark forbliver en
internationalt anerkendt og sikker forskningspartner.
15. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
380359
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1