Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2675542_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 16. februar 2023 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 70
Vil ministeren kommentere artiklen
”Københavns Universitet har 139 studerende
fra kontroversielt kinesisk ph.d.-program”
bragt i Dagbladet Information den 15. fe-
bruar 2023, og i forlængelse heraf tilkendegive om ministeren, som vicedirektøren
ved Københavns Universitet Kim Brinckmann foreslår, vil tage kontakt til de kinesi-
ske myndigheder og bede dem forholde sig til kritikken, der rejses i artiklen?
Svar
Jeg tager artiklerne om China Scholarship Council i Dagbladet Information meget
seriøst. Det er vigtigt, at vi fastholder den høje tillid til dansk forskning, opretholder
grundlæggende værdier for forskningsinstitutioner og ansatte og gør alt, hvad vi
kan, for at forhindre misbrug af dansk forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennem det danske innovationscenter
i Shanghai og den danske ambassade i Beijing været i dialog med de kinesiske
myndigheder om China Scholarship Council-stipendierne siden vinteren
2020/2021. Særligt de økonomiske (f.eks. tilskud til leveomkostninger og indskriv-
ning) og kontraktuelle aspekter (f.eks. hjemrejsekrav efter endt uddannelse) af sti-
pendierne har været opmærksomhedspunkter fra dansk side. Udfordringerne med
China Scholarship Council-stipendier er således ikke ny.
Danske institutioner bør kun tage imod studerende og forskere på CSC-stipendier,
hvis det er i klar dansk interesse, og det ikke strider mod grundlæggende værdier,
herunder akademisk frihed. Jeg vil ikke afvise, at der kan være behov for yderli-
gere tiltag fra dansk side. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil sammen med
universiteterne fortsætte drøftelserne i fortrolighed i regi af et nyetableret forum,
hvor bl.a. også repræsentanter for Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne
deltager efter behov.
15. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
380359
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen Københavns Universitet har 139 studerende fra kontroversielt kinesisk ph.d.-program
2675542_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2