Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2663644_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
UFU alm del spørgsmål 57
Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Ministerium sætter Forum for Forsk-
ningsfinansiering på standby” bragt på fundats.dk den 29. november 2022 rede-
gøre for status for arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering, herunder også i
hvilket omfang forummet har drøftet forholdet mellem offentlig og privat forskning
og følgeomkostningerne for universiteterne ved fondsfinansieret forskning? Vil mi-
nisteren endvidere redegøre for, hvilken status den i artiklen nævnte Deloitte-rap-
port får i forummet? Vil ministeren ydermere redegøre for, hvorfor rapporten er be-
stilt af en række fonde samt Danske Universiteter og ikke i regi af forummet?
Svar
Forum for Forskningsfinansiering blev etableret i 2018 som et stående forum. Det
fremgår af forummets kommissorium, at forummet skal udgøre en platform for dia-
log mellem centrale forskningsfinansierende og -udførende aktører i Danmark og
blandt andet skal drøfte udfordringen relateret til indirekte omkostninger knyttet til
eksternt finansierede forskningsprojekter.
Jeg kan endvidere oplyse, at forummet siden sin etablering i 2018 har afholdt tre
møder. Seneste møde blev afholdt i marts 2020, hvorefter mødeaktiviteten i fo-
rummet blev sat i bero
til at starte med som følge af corona-situationen.
På de tre møder, som blev afholdt frem til marts 2020, har forummet blandt andet
drøftet spørgsmålet om de indirekte omkostninger knyttet til eksternt finansierede
forskningsprojekter. Uddannelses- og Forskningsministeriet har blandt andet set
på erfaringer fra udlandet, herunder Sverige og Storbritannien, og forummet har
på møderne drøftet forskellige mulige tilgange til emnet.
Med afsæt i disse indledende drøftelser i Forum for Forskningsfinansiering tog uni-
versiteterne initiativ til et mere operationelt arbejde, som skal skabe større økono-
misk gennemsigtighed i universiteternes omkostninger i forbindelse med eksternt
finansieret forskningsprojekter. Dette har blandt andet været efterspurgt af nogle
private fonde. Uddannelses- og Forskningsministeriet sidder med som observatør
i dette arbejde.
20. februar 2023
ddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
375359
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om forholdet mellem offentlig og privat forskning og følgeomkostningerne for universiteterne ved fondsfinansieret forskning
2663644_0002.png
Jeg finder det fornuftigt, at der blandt de relevante parter pågår et arbejde, der
skal skabe større gennemsigtighed i, hvad de indirekte omkostninger i forbindelse
med eksternt finansierede forskningsprojekter nærmere dækker over. Jeg hører
fra både universiteter og private fonde, at der er konstruktiv fremdrift i dette ar-
bejde og i dialogen omkring mulige håndteringsmodeller.
Jeg mener, at det igangværende arbejde og den konstruktive dialog mellem uni-
versiteter og private fonde er et rigtig godt udgangspunkt for at tage spørgsmålet
op i Forum for Forskningsfinansiering, når det igangværende arbejde er kommet
endnu længere og har udmøntet sig i konkrete løsningsforslag.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2