UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvilket lønniveau, ledighed, beskæftigelsesgrad og samfundsmæssig afkast (over et livsforløb), som regeringen forventer for personer med 1-årige kandidatuddannelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Faktaark

Velstandsvirkninger af

Forberedt på fremtiden I

Det samlede udspil, hvor der bl.a. lægges op til en omlægning af op imod halvde-

len af kandidatuddannelsespladserne og en prioritering af flere midler til universi-

teterne til kvalitetsløft med en ambition om flere timer, kan påvirke den samlede

velstand målt ved BNP gennem dels ændringer i timeproduktiviteten og dels den

samlede beskæftigelse.

På

kort

sigt vil det hovedsageligt være virkningen på beskæftigelsen, der har betyd-

ning for velstanden. Den øgede strukturelle beskæftigelse skønnes isoleret set at

bidrage til en stigning i velstanden på 6�½ mia. kr. (2023-niveau) målt ved virknin-

gen på strukturelt BNP i 2030,

jf. tabel 1.

På

længere

sigt vil virkningen på velstanden i højere grad blive påvirket gennem

flere modsatrettede kanaler. Finansministeriet vurderer, at det ikke er muligt at

give et samlet skøn over den samlede langsigtede effekt,

jf. tabel 1.

Det skal ses i ly-

set af samspillet mellem en række modsatrettede effekter, som uddybes nedenfor.

Den samlede velstandsvirkning af udspillet afhænger i høj grad af implementerin-

gen som påpeget af Reformkommissionen i forbindelse med dennes anbefalinger.

Tabel 1

Velstandsvirkning ved

Forberedt på fremtiden I

Mia. kr. (2030-niveau)

Strukturel BNP

2025

0,1

2026

0,2

2027

0,2

2028

0,2

2029

1,4

2030 Varigt

6,4

’-’

Anm.: ’-’ angiver, at det ikke vurderes muligt at skønne over effekten.

Kilde: Finansministeriet.

Det vurderes, at de mest fremtrædende kanaler til ændringer i velstanden, som re-

formudspillet vil virke gennem, er følgende:

1. Den tidligere udtræden på arbejdsmarkedet vil isoleret set øge arbejdsud-

buddet og dermed velstanden.

2. Forkortelsen af kandidatuddannelser vil isoleret set medføre, at nyuddan-

nede kandidater har en lavere timeproduktivitet, da dimittenderne fra kan-

didatuddannelser på 1¼ studieår alt andet lige vil have tilegnet sig færre

kompetencer gennem formel uddannelse.

3. Tidligere udtræden på arbejdsmarkedet vil til gengæld øge optjeningen af

erhvervserfaring, hvilket isoleret set kan påvirke timeproduktiviteten posi-

tivt.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvilket lønniveau, ledighed, beskæftigelsesgrad og samfundsmæssig afkast (over et livsforløb), som regeringen forventer for personer med 1-årige kandidatuddannelser

Side 2 af 3

4. Investeringer i kvalitet og flere timer (og herigennem større læringsud-

bytte) på uddannelserne kan potentielt føre til højere timeproduktivitet for

de færdiguddannede.

Velstandsvirkningen af det øgede arbejdsudbud, som følge af tidligere udtræden

på arbejdsmarkedet, vil indtræffe umiddelbart efter implementeringen af det nye

kandidatlandskab. Derimod vil velstandsvirkninger af ændringer i produktiviteten

først materialisere sig gradvist, herunder i takt med, at flere årgange dimitterer fra

kandidatuddannelserne på 1¼ studieår og træder ud på arbejdsmarkedet. Der vil

således gå 40 til 50 år, før produktivitetsvirkningerne af reformen har spillet sig

fuldt ud på arbejdsmarkedet. Den kortsigtede samfundsmæssige velstandsvirkning

vurderes derfor at være positiv.

Finansministeriet vurderer samtidig, at det ikke er muligt på forhånd at lave et

skøn over den samlede langsigtede velstandseffekt af regeringens udspil

Forberedt

på fremtiden I.

Det skal ses i lyset af, at der ikke tidligere er foretaget lignende refor-

mer af de danske universitetsuddannelser, og at der er få holdepunkter for at vur-

dere den samlede langsigtede velstandsvirkning. Den langsigtede velstandsvirkning

vil afhænge af størrelsesforholdet mellem de modsatrettede effekter nævnt oven-

for. En succesfuld implementering vil understøtte, at beskæftigelses- og produkti-

vitetsudviklingen samlet set understøtter højere velstand.

Det bemærkes, at Finansministeriets sædvanlige regneprincipper for uddannelses-

niveauer ikke umiddelbart kan overføres til at skønne over produktivitetsvirknin-

gerne ved omlægningen af kandidatuddannelserne, dvs. punkt (2) og (3) ovenfor,

jf. boks 1.

Tilsvarende kan virkningerne af generelle investeringer i kvalitet (4) uden

nærmere præcisering ikke regnes med i en egentlig opgørelse af virkningen på pro-

duktiviteten med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper.

Boks 1

Gældende regneprincipper for ændringer i uddannelsesniveauer

Finansministeriets gældende regneprincipper for generelle skift

mellem

uddannelsesniveauer, der bl.a. anvendes

ifm. mellemfristede fremskrivninger, tilsiger, at et højere uddannelsesniveau generelt er forbundet med en højere

produktivitet og velstand.

Finansministeriets regneprincipper kan imidlertid ikke uden videre overføres til virkninger af større strukturelle æn-

dringer eller skift mellem uddannelser

inden for

samme uddannelsesniveau, herunder skift mellem uddannelser med

forskellig længde inden for samme niveau.

Således differentieres der fx ikke i dag mellem arbejdsudbuddet for lærer og sygeplejerske, som er hhv. en 4-årig og

en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Det skal i høj grad ses i lyset af, at der er tale om gennemsnitsbetragt-

ninger, samt at der ikke umiddelbart kan laves en direkte kobling fra uddannelsens længde til uddannelsens kvalitet

og de opnåede kompetencer og kvalifikationer.

Såfremt provenuet anvendes hensigtsmæssigt og reformens implementering er

succesfuld – herunder ikke mindst ift., at uddannelserne i højere grad kobles tæt-

tere til arbejdsmarkedets behov, kvalitet i uddannelserne, flere timer mv. – er der

Side 3 af 3

et potentiale for at velstandsvirkningerne bliver positive på langt sigt. Virknin-

gerne afhænger således i høj grad af reformens implementering, hvordan geninve-

steringerne foretages, samt hvor meget der geninvesteres med reformen.

Der vil ikke på forhånd blive indregnet permanente positive virkninger på vel-

standsniveauet i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger af BNP. Konkret

vil den isolerede velstandsvirkning fra det øgede arbejdsudbud beregningsteknisk

blive neutraliseret gradvist over en årrække ved at nedjustere den eksogene pro-

duktivitetsvækst marginalt. Det er alene et udtryk for, at det ikke er muligt at vur-

dere den samlede velstandseffekt, hvorfor det beregningsteknisk lægges til grund,

at den samlede reform har en neutral virkning på den samlede velstand på lang

sigt, og er ikke udtryk for at Finansministeriet vurderer, at reformen indebærer la-

vere produktivitet. Effekterne på produktivitet og velstand vil således blive indreg-

net i de økonomiske fremskrivninger, i takt med at de realiseres.

Virkninger for offentlig saldo

Under Finansministeriets sædvanlige forudsætninger påvirker produktivitetsvirk-

ningen ikke provenu- eller udgiftsskønnene, der er lagt til grund. En evt. lavere

produktivitet – som resulterer i lavere lønninger – reducerer på den ene side det

offentliges skatteindtægter, men vil i udgangspunktet ikke påregnes at svække de

offentlige finanser.

Det skyldes grundlæggende, at der på den anden side meka-

nisk vil være en tilsvarende modsatrettet effekt på de offentlige udgifter. Lønud-

giften til offentlige ansatte vil alt andet lige falde, da den må følge lønudviklingen i

den private sektor, og idet overførelsesindkomsterne bliver reguleret på baggrund

af lønudviklingen, vil de også falde tilsvarende.

Se Finansredegørelsen 2014, kapitel 6