UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet med de forskellige uddannelsesniveauer

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 53

Vil ministeren oplyse det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet

med de forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsaka-

demi, professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad) over et livsforløb?

Svar

Det samfundsøkonomiske afkast opgøres i indeværende besvarelse

–

og på linje

med fremgangsmåden i analysen

Universitetsuddannelser til fremtiden

fra marts

2018

–

som den forventede erhvervsindkomst over et arbejdsliv blandt uddannede

fratrukket de forventede omkostninger forbundet med uddannelsen.

For alle uddannelsesgrupperne er der et betydeligt samfundsøkonomisk afkast af

uddannelse i forhold til ingen uddannelse. Det betyder, at uddannelsesomkostnin-

gerne for alle grupperne modsvares af en højere indkomst som følge af øget er-

hvervsdeltagelse og/eller løn senere i livet.

På baggrund af beregningerne af samfundsøkonomisk afkast og en beregnings-

teknisk antagelse om, at en andel af forskellen i beskæftigelse og løn skyldes ud-

dannelsen,

jf. nedenfor,

skønnes det, at en person med en kandidatuddannelse

genererer et samfundsøkonomisk afkast, der er knap 5 mio. kr. højere, end hvis

personen ingen uddannelse har ud over grundskolen, dvs. er ufaglært,

jf. figur 1.

Tilsvarende er det opgjort, at en person med en erhvervsakademiuddannelse ge-

nererer et samfundsøkonomisk afkast, der er omkring 2,8 mio. kr. højere, end hvis

personen ingen uddannelse har ud over grundskolen.

20. marts 2023

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet med de forskellige uddannelsesniveauer

Figur 1

Samfundsøkonomisk afkast opgjort som en andel af merindkomsten fra erhvervsindkomst

gennem arbejdslivet i forhold til en ufaglært fratrukket omkostninger forbundet med uddan-

nelse*, 2023-niveau

Mio. kr.

Erhvervs-

uddannelse**

Erhvervs-

akademi

Professions-

bachelor

Akademisk

bachelor

Kandidat

Anm.:

**:

Kilde:

Figuren viser den gennemsnitlige merindkomst gennem arbejdslivet fratrukket omkostninger

til uddannelse for udvalgte uddannelsesgrupper i forhold til en gennemsnitlig person uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en ufaglært. Opgørelsen følger den anvendte

metode i analysen

Universitetsuddannelser til fremtiden

fra marts 2018, hvor der er opdateret

til registerdata for 2019. Det betyder, at opgørelsen ikke er påvirket af coronaårerne. I 2019

var konjunkturerne lidt bedre end i et neutralt år i den forstand, at den faktiske beskæftigelse

skønnes at have ligget moderat over den strukturelle beskæftigelse.

SU indgår ikke i beregningen af uddannelsesomkostninger.

Universitetsuddannelser til fremtiden

fra marts 2018 er der for EUD’erne antaget lavere

EUD-taxameterudgifter end de reelt var. Taxameterudgifterne til EUD er opdateret i indevæ-

rende besvarelse, hvilket betyder, at det samfundsøkonomiske afkast ikke kan sammenlignes

med

Universitetsuddannelser til fremtiden,

hvor afkastet er nogenlunde ens med det, der an-

givet i dette svar. Det fremstår således som om, at EUD’ernes samfundsøkonomiske afkast

ikke har udviklet sig siden 2015, hvilket ikke er tilfældet, og udelukkende skyldes for lave

EUD-udgifter i

Universitetsuddannelser til fremtiden.

Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik, Økonomiministeriets familietypemo-

del og Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts 2018.

Dele af forskellen i det samfundsøkonomiske afkast mellem uddannelsesniveau-

erne afspejler, at der er forskel i hvilke brancher og jobs, som dimittenderne finder

beskæftigelse i, samt i hvor høj grad dimittenderne arbejder deltid. F.eks. arbejder

en større andel af de professionsbacheloruddannede i den offentlige sektor, mens

flere med en erhvervsakademiuddannelse arbejder i det private.

Det skal bemærkes, at en del af den højere erhvervsindkomst gennem arbejdslivet

for uddannede sammenlignet med ufaglærte afspejler forhold, som ikke nødven-

digvis kan tilskrives den længere uddannelse, f.eks. medfødte evner og flid. Derfor

er det beregningsteknisk antaget, at kun en andel af gevinsten i erhvervsindkomst

Side 2/3

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet med de forskellige uddannelsesniveauer

og beskæftigelse tilskrives uddannelsen. Specifikt er det lagt til grund, at gennem-

slaget af uddannelse på produktiviteten udgør to tredjedele, mens gennemslaget

på erhvervsdeltagelsen udgør en fjerdedel ved løft i uddannelsesniveauet fra ufag-

lært til en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse

. For yderligere uddybning

af beregningsantagelserne bag opgørelsen af det samfundsøkonomiske afkast

henvises til analysen

Universitetsuddannelser til fremtiden

fra marts 2018.

Det skal endvidere bemærkes, at der er betydelige variationer i det samfundsøko-

nomiske afkast inden for hver uddannelsesgrupper. F.eks. trækker dimittenderne

fra de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser

gennemsnittet op for kandidaterne samlet set, mens særligt kandidater fra det hu-

manistiske område trækker gennemsnittet ned.

Tilsvarende er der variationer in-

den for de øvrige uddannelsesniveauer.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Finansredegørelse 2014

Universitetsuddannelser til fremtiden 2018

Side 3/3