Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2678012_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
20. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Alm. del spørgsmål 51
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for personer med de
forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsakademi,
professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad)?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at indeværende besvarelse indeholder en be-
svarelse af både UFU alm. del spm. nr. 51 og 52.
Der er spurgt til den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad og ledighed for udvalgte
uddannelsesgrupper. Det er i beregningerne lagt til grund, at der efterspørges en
oversigt over beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser.
Alderssammensætning inden for uddannelsesgrupperne har stor betydning for
den gennemsnitlige beskæftigelses- og ledighedsfrekvens. Eksempelvis vil en høj
andel af yngre inden for en uddannelsesgruppe trække gruppens gennemsnitlige
beskæftigelsesfrekvens ned, mens en høj andel i 50-årsalderen vil trække den
gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op. For at tage højde for dette vises al-
dersfordelte beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser.
Sammenligninger af beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper skal for-
tolkes med varsomhed. Det skyldes, at der løbende er sket og sker ændringer i
uddannelserne. En erhvervsfaglig uddannelse i dag kan således ikke nødvendig-
vis direkte sammenlignes med en erhvervsfaglig uddannelse fra eksempelvis
1980’erne,
hvilket også er
tilfældet for de øvrige uddannelsesgrupper. De forskelle
i beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper og uddannelsesgrupper,
der er i dag, vil således ikke nødvendigvis være de samme i fremtiden.
Blandt de fleste uddannelsesgrupper ligger beskæftigelsesfrekvensen mellem 80
og 90 pct. frem til 60-årsalderen,
jf. figur 1.
Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet
som antallet af beskæftigede i forhold til det samlede antal med den givne uddan-
nelse i befolkningen, og udtrykker således hvor stor en andel af uddannelsesgrup-
pen, der er i beskæftigelse.
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
376108
Side 1/3
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige uddannelsesniveauer
2678012_0002.png
Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med en akademisk bacheloruddan-
nelse som højst fuldførte uddannelse er lavere end for de øvrige uddannelses-
grupper, bortset fra ufaglærte. Det skal ses i lyset af, at størstedelen af bachelorer
starter på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bachelorud-
dannelse. Det betyder, at mange af bachelorerne, særligt i de yngre aldersgrup-
per, vil være kandidatstuderende, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for gruppen
er lavere.
Figur 1
Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i
2021
Beskæftigelsesfrekvens
100
90
80
70
60
50
40
30
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45 47
Alder
49
51
53
55
57
59
61
63
65
Beskæftigelsesfrekvens
100
90
80
70
60
50
40
30
Ufaglært
Professionsbachelor
EUD
Akademisk bachelor
Erhvervsakademi
Kandidat
Anm.:
Kilde:
Beskæftigelsesfrekvensen angiver inden for hver uddannelsesgruppe antal beskæftigede 25-
65-årige i forhold til det samlede antal 25-65-årige i befolkningen ultimo november 2021. Der
er ikke skelnet mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Studerende med studiejob indgår
som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som den højst fuld-
førte uddannelse.
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
De sidste år frem mod folkepensionsalderen falder beskæftigelsesfrekvensen for
alle uddannelsesgrupperne. Det sker uden, at der samtidig observeres en tilsva-
rende stigning i ledighedsfrekvenserne,
jf. figur 2.
Det skal ses i lyset af diverse til-
bagetrækningsordninger, der bl.a. gør det muligt for nedslidte at trække sig tilbage
fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Ledigheden er generelt højest blandt
de yngre årgange og lavest for folk i 50’erne.
Dette kan afspejle, at ledigheden falder, når der opnås fodfæste på arbejdsmarke-
det.
Side 2/3
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige uddannelsesniveauer
2678012_0003.png
Figur 2
Gennemsnitlig ledighedsfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i 2021
Ledighedsfrekvens
12
10
8
6
4
Ledighedsfrekvens
16
14
12
10
8
6
4
2
0
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
51
53
55
57
59
61
63
65
Alder
EUD
Akademisk bachelor
2
0
Ufaglært
Professionsbachelor
Erhvervsakademi
Kandidat
Anm.:
Kilde:
Ledighedsfrekvensen er beregnet som andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken blandt 25-
65-årige ultimo november 2021 med den givne uddannelsesbaggrund. Studerende med stu-
diejob indgår som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som
den højst fuldførte uddannelse.
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Yngre personer med en akademisk bachelor som højst fuldførte uddannelse
havde i 2021 den højeste ledighedsfrekvens blandt uddannelsesgrupperne, mens
den efter 30-årsalderen ligger næsthøjest, kun overgået af ufaglærte. I 2016 var
det knap 85 pct. af dimittender med en akademisk bachelorgrad, der fortsatte på
en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse.
1
Endeligt skal det bemærkes, at de opgjorte forskelle i beskæftigelses- og ledig-
hedsfrekvenser på tværs af uddannelsesniveauer kan afspejle en række andre
forhold end alene forskel i uddannelser, f.eks. forskelle i medfødte evner og moti-
vation. Der henvises i øvrigt til svar på UFU alm. del spørgsmål nr. 53 af 26. ja-
nuar 2023.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
1
Universitetsuddannelser til fremtiden, 2018.
Side 3/3