Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2685708_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
31. marts 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 48
(Alm. del) af 26. januar 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere skønnet over det nuværende uddannelsesniveau og
–
ad-
færds betydning for produktivitet og velstand frem mod 2050, jf. figur 1.22 i ”Fi-
nansredegørelse 2014”
Svar
Den forudsatte produktivitetsvækst i de mellemfristede fremskrivninger indehol-
der et bidrag fra et stigende uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet måles ved
beskæftigelsens sammensætning på overordnede uddannelsesniveauer, herunder
ufaglært, faglært, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang (MVU) og
lang videregående (LVU). Skønnet er baseret på den overordnede kategorisering
af uddannelsesniveauer, og ikke uddannelseslængden i sig selv. Produktivitetsbi-
draget anslås med udgangspunkt i observerede lønforskelle i den private sektor for
de forskellige uddannelsesniveauer. Metoden er beskrevet i
Finansredegørelse 2014.
Skønnet for uddannelsesniveauets bidrag til produktivitetsvæksten er senest opda-
teret i forbindelse med
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, jf. figur 1.
Figur 1
Uddannelsesbidraget til væksten i timeproduktiviteten i de mellemfristede fremskrivninger
Pct.
0,30
0,25
0,20
Pct.
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
Uddannelsesbidrag til vækst i timeproduktiviteten
0,15
0,10
0,05
0,00
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om ministeren vil opdatere skønnet over det nuværende uddannelsesniveau og -adfærds betydning for produktivitet og velstand frem mod 2050
2685708_0002.png
Side 2 af 2
Anm.: Det er forudsat, at to tredjedele af den umiddelbart observerede produktivitetsforskel for beskæftigede i
forskellige uddannelsesgrupper afspejler selve effekten af uddannelse, mens den resterede tredjedel kan
henføres til andre forskelle mellem grupperne, som også påvirker produktiviteten.
Kilde: Enge beregninger på baggrund af DREAM og Danmarks statistik.
Det stigende uddannelsesniveau skønnes at løfte den årlige vækst i timeprodukti-
viteten i den private sektor med ca. 0,17 pct. point i gennemsnit frem mod 2050,
jf. figur 1.
Den højere timeproduktivitet, som følge af et fremtidigt højere uddannelsesni-
veau, slår tilsvarende igennem på væksten i velstanden
1
.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Det bemærkes dog, at den offentlige produktion i de mellemfristede fremskrivninger er målt ved den så-
kaldte inputmetode, som ikke omfatter produktivitetsfremskridt i den offentlige sektor. Det antages bereg-
ningsteknisk, at timelønnen vokser parallelt i den offentlige og private sektor, hvilket implicit kan siges at
svare til, at der også er et uddannelsesbidrag til gennemsnitslønnen i det offentlige. I fremskrivningerne slår
uddannelsesbidraget således fuldt igennem på væksten i timelønnen i økonomien og på nominelt BNP.
1