UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at investeringer i et højere uddannelsesniveau først og fremmest styrker den økonomiske velstand (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neutral

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Christiansborg

29. marts 2023

Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 43

(Alm. del) af 26. januar 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe

(RV)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger,

at ”investeringer i et højere uddannelsesniveau først og fremmest styrker den øko-

nomiske velstand (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på

længere sigt er omtrent neutral”? Der henvises til Finansministeriets analyse fra

2018 ”Effekt på velstand, arbejdsudbud og holdbarhed af kandidatstudie for inge-

niører og cand.merc.”

Svar

Finansministeriets regneprincipper for generelle skift mellem uddannelsesniveauer

tilsiger, at et højere uddannelsesniveau generelt er forbundet med en højere pro-

duktivitet og velstand

jf. Finansredegørelse 2014

samt

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (2018).

Under Finansministeriets sædvanlige forudsætninger påvirker produktivitetsæn-

dringer i udgangspunktet ikke den offentlige saldo. En højere produktivitet

–

som

resulterer i højere lønninger

–

øger på den ene side det offentliges skatteindtægter,

men vil i udgangspunktet ikke påregnes at styrke de offentlige finanser. Det skyl-

des grundlæggende, at der på den anden side mekanisk vil være en tilsvarende

modsatrettet effekt på de offentlige udgifter. Lønudgiften til offentlige ansatte vil

alt andet lige stige, da den må følge lønudviklingen i den private sektor, og idet

overførelsesindkomsterne bliver reguleret på baggrund af lønudviklingen, vil de

også stige tilsvarende.

Det bemærkes, at regneprincipperne er gennemsnitsbetragtninger, som omhandler

skift mellem uddannelsesniveauer og ikke uden videre kan overføres til virkninger

af større strukturelle ændringer eller skift mellem uddannelser inden for samme

uddannelsesniveau.

Et højere uddannelsesniveau vil være forbundet med højere offentlige udgifter til

uddannelsestaxameter og SU og et lavere arbejdsudbud fra de personer, der er un-

der uddannelse. På længere sigt kan et højere uddannelsesniveau føre til en højere

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at investeringer i et højere uddannelsesniveau først og fremmest styrker den økonomiske velstand (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neutral

Side 2 af 2

erhvervsdeltagelse, hvilket vil øge skatteindtægterne og reducere udgifter til over-

førselsindkomster.

Den samlede virkning på de offentlige finanser vil afhænge af, hvor de konkrete

skift i uddannelsesniveauerne sker. Der forventes således fx en større langsigtet

beskæftigelsesvirkning, og derigennem større positiv virkning på den offentlige

saldo, ved at flere ufaglærte bliver faglærte end ved at flere med en kort videregå-

ende uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse tager en lang videregå-

ende uddannelse. Sidstnævnte er også afspejlet i, at der i

Effekt på velstand, arbejdsud-

bud og holdbarhed af kandidatstudie for ingeniører og cand.merc

blev opgjort et positivt

holdbarhedsbidrag i det hypotetiske tilfælde, at flere personer vælger diplominge-

niør/HA frem for hhv. civilingeniør/cand.merc.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister