Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2769760_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 265
Vil ministeren kommentere på anbefalingerne i Danske Universiteters rapport
”Hu-
maniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora,
maj 2023”, jf. UFU alm. del –
bilag 130? Vil ministeren uddybende kommentere på
hhv. anbefalingen om, at småfagsordningen skal udvides, og at der skal igangsæt-
tes pilotprojekter om samarbejder mellem universiteterne om udbud af nogle kur-
ser, hvor det giver fagligt mening, herunder inden for moderne sprog og gymnasie-
området?
Svar
Jeg finder det positivt, at Danske Universiteter i maj 2023 har udgivet en rapport
med en række anbefalinger til, hvordan humaniora kan stå stærkt i fremtiden.
De anbefalinger, mener jeg, med fordel kan indgå i overvejelserne i arbejdet i det
kandidatudvalg, der er nedsat i forlængelse af
Aftale om rammerne for en reform af
universitetsuddannelserne i Danmark
fra juni 2023.
Det gælder både anbefalingen om at forny og udvide småfagsordningen, så der
sikres bæredygtige og stabile rammer for små og mellemsmå samfundskritiske
uddannelser og deres tilknyttede forskningsmiljøer, ligesom det gælder forslaget
om at igangsætte pilotprojekter om samarbejde mellem universiteterne om udbud
af kurser, hvor det giver fagligt mening, herunder inden for moderne sprog (fx tysk
og fransk) og gymnasieområdet med henblik på at sikre kombinationsmuligheder
med større og mindre gymnasiefag i eksempelvis Vestdanmark.
Begge anbefalinger sigter således på at sikre stabile og bæredygtige rammer for
små fagområder og de tilknyttede forskningsmiljøer, hvilket er et vigtigt hensyn for
det kandidatudvalg, der skal komme med oplæg til fremtidens universitetsland-
skab.
Kandidatudvalget skal også at tage hensyn til, at der fremover er en fornuftig ar-
bejdsdeling mellem universiteternes udbud af forskellige kandidatuddannelser på
tværs af landet, herunder at de enkelte universiteters faglige styrkepositioner un-
derstøttes, at der sikres en høj faglig kvalitet på alle uddannelser samt, at der
25. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
428575
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om kommentar til anbefalingerne i Danske Universiteters rapport Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023
2769760_0002.png
fortsat er gode muligheder for at tage en kandidatuddannelse i alle dele af Dan-
mark, herunder uden for de største byer. Det vil forventeligt kræve tæt dialog og
samarbejde mellem universiteterne, herunder på det humanistiske område, både
under og i forlængelse af Kandidatudvalgets arbejde.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2