Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. september har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 242
Vil ministeren redegøre for aftaleelementet om en måneds tidligere afslutning af
alle kandidatuddannelser, herunder om og hvordan regeringen har forestillet sig,
at de korte kandidatuddannelser er omfattet, hvordan det giver provenuvirkning,
hvordan det forventes at påvirke specialelængde og hvilken betydning det forven-
tes at have for de studerendes trivsel og opfattelse af pres og stress? Der henvi-
ses til ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark”
(2023).
Svar
Forligspartierne bag ”Aftale om rammerne for en reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark” er enige om, at kandidatuddannelserne fremover skal tilrette-
lægges, så de studerende afslutter deres kandidatuddannelse en måned tidligere,
eksempelvis ved tidligere studiestart. Både studerende på de nye kandidatuddan-
nelser på 75 ECTS samt kandidatuddannelserne på 120 ECTS er omfattet af tilta-
get om ændret studiestart.
Det er i forbindelse med reformøkonomien skønnet, at ændret studiestart på kan-
didatuddannelserne, således at de studerende færdiggør deres uddannelse en
måned tidligere, medfører et provenu på 0,4 mia. kr. i 2029 og omkring 0,3 mia. kr.
fra 2030 og fremefter.
Provenuvirkningen skyldes mindreudgifter til SU, samt en positiv virkning på den
strukturelle beskæftigelse, idet uddannelsen afsluttes én måned tidligere end i
dag, og de omfattede studerende derfor forudsættes at udtræde på arbejdsmar-
kedet én måned tidligere,
jf. tabel 1.
19. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
426753
Side 1/2