Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2023 har udvalget efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 239
Vil ministeren redegøre for, hvilken
rolle Facebook får i forhold til at give ”input til
forskningsgruppen” og til at ”understøtte den samfundsmæssige forankring” gen-
nem formidlingsaktiviteter, som ministeren skriver i nyheden ”Følgegruppe til
magtudredningen er nedsat”, ufm.dk den 18. august
2023? Hvorfor har ministeren
fundet at udenlandske tech-giganter skal gives denne privilegerede adgang til at
påvirke magtudredningens retning? Giver medlemskabet af følgegruppen til magt-
udredningen en særlig adgang til information, og hvordan vil ministeren sikre, at
udenlandske tech-giganter ikke får adgang til oplysninger, som ikke vedkommer
dem?
Svar
Følgegruppen til opdateringen af magtudredningen består, jf. den politiske aftale
ml. den tidligere regering (S) og alle Folketingets daværende partier af 12. sep-
tember 2022, af repræsentanter fra Folketinget, erhvervsorganisationer, fagbevæ-
gelsen og øvrige relevante repræsentative organisationer samt personer med
særlig indsigt på området.
Den bredt sammensatte følgegruppe, der består af godt 30 medlemmer, skal, jf.
den politiske aftale, løbende orienteres af forskningsledelsen om forskningsprojek-
tets delleverancer og resultater, ligesom følgegruppen indledningsvist skal drøfte
projektplanen for opdateringen af magtudredningen, herunder emnevalg. Det
fremgår tydeligt af den politiske aftale, at det er forskningsledelsen, der træffer be-
slutning om teoretisk tilgang, metode, valg af emner og lignende, og at forsknin-
gen således skal udføres i fuld armslængde til det politiske niveau, erhvervslivet,
organisationer og andre interessenter. Følgegruppen kan endvidere, jf. den politi-
ske aftale, løbende give input til forskningsledelsen, ligesom følgegruppens med-
lemmer har ansvar for at bidrage til forskningsledelsens formidlende aktiviteter og
for at understøtte en bred forankring af forskningsprojektets resultater.
16. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
425707
Side 1/2