Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2766013_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2023 har udvalget efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 238
Hvad mener ministeren om den bekymring, der udtrykkes over for at involvere en
Tech-gigant
i arbejdet med demokratiets tilstand i artiklen ”Med den ene hånd sko-
ser regeringen Facebook. Med den anden lukkes giganten helt ind i magten”, Ver-
sion2, den 24. august 2023?
Svar
Jeg deler ikke bekymringen for, at inddragelsen af eksterne aktører med relevant
viden og erfaring i følgegruppen til opdateringen af magtudredningen kommer til at
påvirke forskningsprojektets videnskabelige kvalitet og troværdighed negativt.
Jeg mener, at et aktivt samspil mellem opdateringen af magtudredningen, der
samlet set skal bidrage til, at vores folkestyre står stærkt i fremtiden, og det omgi-
vende samfund er helt afgørende. Og etableringen af den eksterne følgegruppe
med bred samfundsmæssig repræsentation skal netop understøtte et sådant sam-
spil. Jeg noterer mig i øvrigt, at der i den politiske aftale af 12. september 2022 om
opdatering af magtudredningen var enighed mellem den tidligere regering (S) og
alle Folketingets daværende partier om etableringen af en sådan følgegruppe med
bred ekstern deltagelse.
Det fremgår af den politiske aftale, at det er forskningsledelsen for opdateringen af
magtudredningen, der træffer beslutning om teoretisk tilgang, metode, valg af em-
ner og lignende, og at forskningen således skal udføres i fuld armslængde til det
politiske niveau, erhvervslivet, organisationer og andre interessenter.
Jeg har fuld tiltro til, at den erfarne forskningsledelse, som nu er sammensat, kan
etablere et godt og professionelt samarbejde med følgegruppen til magtudrednin-
gen med fuld iagttagelse af forskningsfrihed og øvrige standarder for ansvarlig
forskningspraksis.
16. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
425707
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om den bekymring, der udtrykkes over for at involvere en Tech-gigant i arbejdet med demokratiets tilstand i artiklen »Med den ene hånd skoser regeringen Facebook. Med den anden lukkes giganten helt ind i magten«, Version2, den 24. august 2023
2766013_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2