Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. september 2021 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 286
Vil ministeren sende et opdateret svar på UFU alm. del
–
spørgsmål 87 (2019-20),
så tabel 1 og 2 fra svaret dækker perioden fra 2015-2027?
19. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Svar
Midler fra EU's forskningsprogrammer indgår i det offentlige forskningsbudget i
form af det forventede hjemtag af midler, som opgøres af Danmarks Statistik.
Danmark bidrager ikke særskilt til EU’s forskellige forskningsprogrammer, herun-
der Horizon Europe. Forskningsprogrammerne finansieres af det samlede EU-
budget og bidrag fra lande, der ikke er EU-medlemmer, men indgår i forsknings-
samarbejdet.
Der er dermed ikke en entydig opgørelse af den danske finansieringsandel af EU’s
forskningsmidler. I nærværende svar er det derfor lagt til grund, at den danske fi-
nansiering svarer til den danske BNI-andel af de forskningsprogrammer, der i dag
indgår i opgørelsen af det danske forskningshjemtag fra EU, hvilket også var til-
fældet i svaret på UFU alm. del 87 (2019-20). Ud over forskningsprogrammer,
som i dag indgår i opgørelsen, kan der ligge andre forskningsprogrammer under
EU’s budget, som ikke indgår i opgørelsen af hjemtaget, men som Danmark bidra-
ger til, og der kan være forskning under programmer, som ikke er særskilte forsk-
ningsprogrammer.
For 2015-2020 er der taget udgangspunkt i det danske hjemtag og bidrag til forsk-
ningsprogrammerne på EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020.
For
2021-2027 er der taget udgangspunkt i forskningsprogrammerne, der indgår i MFF
2021-2027, hvor der ligeledes er lagt en opdateret hjemtagsprocent til grund, der
bl.a. tager højde for UK’s udtræden af EU. Opgørelsen
for 2015-2020 kan således
ikke sammenlignes med den opdaterede opgørelse for 2021-2027.
Det forventede danske hjemtag og beregnede bidrag til EU's forskningsprogram-
mer fremgår af tabel 1.
Ref.-nr.
263493
Side 1/3