Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. september 2023 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 222
Vil ministeren redegøre for, hvordan den markante stigning i antallet af udenland-
ske ansøgere til de videregående uddannelser må forventes at påvirke det su-loft,
som su-forligskredsen har aftalt for udenlandske studerende? Vil ministeren videre
oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at su-loftet for udenlandske studerende over-
holdes, således at der ikke udbetales mere i su til udenlandske studerende end af-
talt? Der henvises til artiklen ”»Markant« flere udlændige vil nu studere i Danmark:
»Meget voldsomme«
tal, lyder det fra Christiansborg” bragt på Berlingske.dk den
23. juli 2023.
Svar
Vi har i SU-forligskredsen forpligtet hinanden på at følge udviklingen i SU-udgif-
terne til vandrende arbejdstagere og om nødvendigt tage værnsinitiativer, hvis for-
ligskredsen vurderer, at udgifterne overstiger det aftalte niveau væsentligt.
SU-forligskredsen modtager derfor en årlig afrapportering over SU-udgifterne til
vandrende arbejdstagere, som også sendes til Uddannelses- og Forskningsudval-
get. Afrapporteringen indeholder bl.a. en prognose over udviklingen i SU-udgif-
terne til vandrende arbejdstagere de kommende år. I forbindelse med den årlige
afrapportering indarbejdes bl.a. nye oplysninger om tilgangen af internationale stu-
derende til de videregående uddannelser. Nye tal for tilgangen bliver tilgængelige i
foråret. En evt. stigende tilgang af internationale studerende i 2023 vil derfor indgå
i prognosen i 2024.
Fra 2024 har et bredt flertal i Folketinget
med ’Aftale om rammerne for Reform af
universitetsuddannelserne
i Danmark’ desuden besluttet,
at universiteterne kan
oprette yderligere 1.100 engelsksprogede ordinære studiepladser hvert år i perio-
den 2024-2028 og 2.500 ordinære studiepladser årligt fra 2029. Dette indebærer,
at der vil være rum til, at tilgangen af internationale studerende kan stige de kom-
mende år. Udmøntningen af de ekstra studiepladser ventes at tage højde for æn-
dringer i tilgangen af internationale studerende sammenlignet med det forudsatte i
forbindelse med aftalen.
26. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
422597
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1