UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at et lavere uddannelsesniveau vil svække den økonomiske velstand (målt ved BNP)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Christiansborg

30. oktober 2023

Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 220

(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe

(RV)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger,

at et lavere uddannelsesniveau vil svække den økonomiske velstand (målt ved

BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neu-

tral, og at dette f.eks. må forventes at ville være gældende hvis man afkortede uni-

versitetsuddannelserne ved at halvdelen af dem, der i dag tager en 3+2-universi-

tetsuddannelse i stedet tog en 4-årig akademisk bacheloruddannelse?

Svar

Det bekræftes, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at et lavere

uddannelsesniveau på lang sigt vil svække den økonomiske velstand (målt ved

BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neu-

tral.

På kort sigt vil et lavere uddannelsesniveau dog alt andet lige styrke de offentlige

finanser i form af lavere udgifter til uddannelse og SU-stipendier og indebære en

midlertidig forøgelse af arbejdsudbuddet. Velstanden vil ligeledes på kort sigt

stige, fordi færre personer er under uddannelse og tilsvarende flere er i beskæfti-

gelse.

På langt sigt vil et lavere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken føre til lavere vel-

stand. Det skyldes, at både arbejdsudbuddet og produktiviteten (lønafkastet) gene-

relt er faldende med uddannelsesniveauet. På langt sigt er den reducerede produk-

tivitet omtrent neutralt for de offentlige finanser, givet de normale beregningstek-

niske principper i holdbarhedsberegningen for det offentlige forbrug efter plan-

lægningshorisonten, og lavere offentlige udgifter til uddannelse skønnes at blive

omtrent modsvaret af faldende skatteindtægter fra en lavere beskæftigelse efter

endt uddannelse,

jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 6.

Hvis universitetsuddannelserne afkortes ved at halvdelen af dem, der i dag tager

3+2-universitetsuddannelser i stedet tog en 4-årig akademisk bacheloruddannelse,

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at et lavere uddannelsesniveau vil svække den økonomiske velstand (målt ved BNP)

Side 2 af 2

vil de gældende regneprincipper således umiddelbart tilsige en negativ velstands-

virkning på lang sigt (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på

længere sigt er omtrent neutral.

Det skal imidlertid hertil bemærkes, at Finansministeriets regneprincipper ikke

uden videre kan overføres til virkninger af større strukturelle ændringer eller skift

mellem uddannelser inden for samme uddannelsesniveau, herunder skift mellem

uddannelser med forskellig længde inden for samme niveau.

Således differentieres der fx ikke i dag mellem arbejdsudbuddet for lærer og syge-

plejerske, som er hhv. en 4-årig og en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse.

Det skal i høj grad ses i lyset af, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger, samt

at der ikke umiddelbart kan laves en direkte kobling fra uddannelsens længde til

uddannelsens kvalitet og de opnåede kompetencer og kvalifikationer.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister