Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
30. oktober 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 218
(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Med ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark”
(2023) stiger den strukturelle beskæftigelse. Vil ministeren dekomponere beregnin-
gen af effekten på den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse fra 2025 til 2030 samt i
2032, 2034 og 2070? Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for, hvor stor
en del af stigningen i den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse, der dækker over:
a. en reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser,
b. stigningen i antallet af internationale studerende, og
c. studerende, der får en anden kandidatuddannelse end i dag, dvs. studerende,
der som følge af aftalen enten vælger en erhvervskandidatuddannelse eller en
kandidatuddannelse på 1¼ studieår.
d. Ministeren bedes for hver enkelt gruppe redegøre for, hvor mange stude-
rende, der forventes at blive berørt af reformen, samt hvor meget disse alle-
rede i dag bidrager med til den strukturelle beskæftigelse.
Svar
I faktaarket
Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark
af 27. juni 2023 er dekomponeret den skønnede virk-
ning på den strukturelle beskæftigelse af reformen. Dekomponeringen fremgår
også af tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K