UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023) forventes at medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidsbeskæftigede i 2030, og et indirekte finansieringsbidrag på 1.110 mio. kr. i 2030, hvilket betyder, at ministeren regner med et merprovenu på 0,24 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Christiansborg

30. oktober 2023

Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 216

(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe

(RV)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i

Danmark

(2023) forventes at medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse

på 4.600 fuldtidsbeskæftigede i 2030, og et indirekte finansieringsbidrag på 1.110

mio. kr. i 2030, hvilket betyder, at ministeren regner med et merprovenu på 0,24

mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget? Ministeren bedes dekomponere beregningen af de

0,24 mio. kr. på samme måde, som ministeren har dekomponeret beregningen for

én dagpengemodtager og én kontanthjælpsmodtager, der skifter til fuldtidsbeskæf-

tigelse i tabel 2 i svar på Finansudvalgets alm. del spørgsmål 185, Folketingsåret

2022-23 (2. samling).

Svar

I faktaarket

Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-

sitetsuddannelserne i Danmark

af 27. juni 2023 redegøres for

Aftale om rammerne for Re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023) virkning på den strukturelle beskæf-

tigelse og det indirekte finansieringsbidrag. Det bekræftes, at aftalen skønnes at

medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidspersoner i

2030. Det indirekte finansieringsbidrag er på 1.170 mio. kr. i 2030, når det indi-

rekte provenu knyttet til flere internationale studerende også medregnes,

jf. Tabel

Medregnes det indirekte provenu knyttet til flere internationale studerende ikke,

skønnes det indirekte finansieringsbidrag at være 1.110 mio. kr. i 2030.

Det indirekte provenu på 1.170 mio. kr. består af bidrag fra strukturel beskæfti-

gelse (ca. 1.190 mio. kr.) og ledighed (ca. -30 mio. kr.) fra fire forskellige tiltag:

sektordimensionering, omlægning af kandidatuddannelser, fremrykket studiestart

og flere internationale studerende,

jf. Tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023) forventes at medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidsbeskæftigede i 2030, og et indirekte finansieringsbidrag på 1.110 mio. kr. i 2030, hvilket betyder, at ministeren regner med et merprovenu på 0,24 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

Side 2 af 4

Tabel 1

Beregnede virkninger på offentlige finanser i 2030, mio. kr., 2023-pl

Strukturel beskæftigelse

1. Sektordimensionering

2. Omlægning af kandidatuddannelser

3. Fremrykket studiestart

4. Flere internationale studerende

Total

360

550

220

1.190

Arbejdsløshed

-10

-30

Total

360

540

220

1.170

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio., hvorfor totalen kan afvige fra summen af enkeltelementerne.

Kilde: Egne beregninger.

Det gennemsnitlige merprovenu pr. fuldtidsbeskæftiget for de samlede tiltag kan

opgøres som:

1.170 mio. kr. / 4.600 fuldtidsbeskæftigede = 0,25 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

Gennemsnittet dækker over flere forudsatte saldovirkninger anvendt specifikt til

beregningen af de fire forskellige tiltag,

jf. Tabel 2.

Tabel 2

Anvendte saldovirkninger til beregning af provenuvirkninger af

Aftale om rammerne for Reform af

universitetsuddannelserne i Danmark

(2023)

Nr.

Saldovirkning per fuldtidsperson

(mio. kr. 2023-niveau)

Efter studiet

Dimittend fra kandidatuddannel-

ser på 120 ECTS (i beskæfti-

gelse i første år efter studiet)

Dimittend fra kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS i beskæfti-

gelse første år efter studiet (al-

ternativ til ét år længere kandi-

datuddannelse).

Dimittend fra kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS i ledighed ef-

ter studiet

Under studiet

Kandidatstuderende, under stu-

diet (opregnet til fuldtidsbeskæfti-

gelse)

0,150

Sektordimensionering

Omlægning af kandidatuddannelser

Fremrykket studiestart

Flere internationale studerende

0,240

Sektordimensionering

Fremrykket studiestart

Anvendt til beregninger af tiltag

0,225

Omlægning af kandidatuddannelser

-0,125

Sektordimensionering

Omlægning af kandidatuddannelser

Fremrykket studiestart

Anm.: Saldovirkninger er afrundet til nærmeste 5.000 kr. Saldovirkningerne er beregnet på baggrund af de opgjorte

fuldtidslønninger og den dertilhørende skattebetaling og afgiftsbetaling af øget forbrug baseret på simple

typeberegninger. Det er implicit antaget, at typepersonenen er enlig, uden børn og ikke har et rentefradrag.

Det er antaget, at ledige modtager maks. dagpengesats. Der er anvendt 2023-skatteregler. Årslønnen ved

fuldtidsbeskæftigelse er opgjort med udgangspunkt i en beregnet gennemsnitlig timeløn blandt de relevante

personers registrerede arbejdstimer og løn i Danmarks Statistiks E-Indkomstregister (BFL).

Kilde: Faktaarket

Opdaterede skøn på arbejdsudbud og virkning på den offentlige saldo i Forberedt på fremtiden I

af 2. marts

2023.

Side 3 af 4

Dekomponering af merprovenu pr. fuldtidsbeskæftiget

Der er i det følgende taget udgangspunkt i en kandidatstuderende, som er opreg-

net til fuldtidsbeskæftiget for bedre sammenligningsgrundlag.

Tabel 3

Ændringer i den offentlige saldo samt beskæftigelsesvirkningen i fuldtidspersoner sfa. tiltag i

Aftale

om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023), 2023-niveau.

Overfør-

selsind-

komst

Lønind- Samlet ind-

komst

Indkomst-

skat

Forbrugs-

afgifter

Bidrag til Antal fuld-

off. saldo tidsperso-

(saldovirk-

ner

ning)

1. Sektordimensionering

Fuldtidsarbejde under

studiet

Ved skift til fuldtidsbe-

skæftigelse

Ved skift til ledighed

235.000

340.000

470.000

340.000

470.000

235.000

95.000

170.000

70.000

55.000

70.000

40.000

150.000

240.000

-125.000

-500

1.850

2. Omlægning af kandidatuddannelser

Fuldtidsarbejde under

studiet

Ved skift til fuldtidsbe-

skæftigelse

Ved skift til ledighed

235.000

340.000

450.000

340.000

450.000

235.000

95.000

160.000

70.000

55.000

65.000

40.000

150.000

225.000

-125.000

-1.000

3.100

100

3. Fremrykket studiestart

Fuldtidsarbejde under

studiet

Ved skift til fuldtidsbe-

skæftigelse

Ved skift til ledighed

235.000

340.000

470.000

340.000

470.000

235.000

95.000

170.000

70.000

55.000

70.000

40.000

150.000

240.000

-125.000

-350

1.150

4. Flere internationale studerende

Fuldtidsarbejde under

studiet

Ved skift til fuldtidsbe-

skæftigelse

Ved skift til ledighed

340.000

95.000

55.000

150.000

400

Anm.: Saldovirkninger, årslønninger mv. er afrundet til nærmeste 5.000 kr., antal fuldtidspersoner er afrundet til

nærmeste 50. Det er lagt til grund, at den studerende gennemfører uddannelsen, således at taxameterudgifter

er upåvirkede, og at personen opnår løn som en gennemsnitlig kandidatuddannet. Der er set bort fra øvrige

offentlige indkomstoverførsler, som antages at være upåvirket af overgangen til beskæftigelse. Der er ligele-

des set bort fra kapital- og aktieindkomst. Virkningerne er opgjort efter samme principper som udspillet

For-

beredt på fremtiden I,

nærmere beskrevet i faktaarket

Opdaterede skøn på arbejdsudbud og virkning på den offentlige saldo

i Forberedt på fremtiden I.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Derefter kan der for hvert tiltag beregnes et samlet provenu ved at gange hver sal-

dovirkning med den skønnede beskæftigelsesvirkning i fuldtidspersoner og sum-

mere. Dette er vist som samlet provenu i Tabel 4. Den samlede beskæftigelses-

virkning for hvert tiltag opgjort i antal fuldtidspersoner i 2030 fås ved at summere

beskæftigelsesvirkningen

fra ’fuldtidsarbejde under studiet’ og ’ved

skift til fuld-

tidsbeskæftigelse’. Dernæst kan der for hvert tiltag og samlet beregnes et merpro-

venu pr. fuldtidsbeskæftiget,

jf. Tabel 4.

Side 4 af 4

Tabel 4

Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af

Aftale om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

i 2030, opdelt på tiltag

Samlet provenu

(mio. kr.)

1. Sektordimensionering

2. Omlægning af kandidatuddannelser

3. Fremrykket studiestart

4. Flere internationale studerende

Samlet

360

540

220

1.170

Samlet beskæftigelses-

virkning

(fuldtidspersoner)

1.350

2.100

800

400

4.600

Merprovenu pr.

fuldtidsbeskæftiget

(mio. kr.)

0,27

0,26

0,27

0,15

0,25

Anm.: Tal er afrundet til hhv. nærmeste 10 mio. kr. og 50 fuldtidspersoner.

Kilde: Egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister