Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
2. oktober 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 197
(Alm. del) af 25. august 2023 stillet efter ønske fra Sofie Lippert
(SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i følgende programmer og fonde kan
medregnes budgetaktiviteter, som omhandler forskning, test, demonstration og
udvikling: EU’s Innovations Fond, Digital Europe,
Den Europæiske
Forsvarsfond, LIFE, NATO og InvestEU?
Svar
Det er lagt til grund, at der spørges til, hvorvidt de i spørgsmålet omtalte program-
mer, fonde og institutioner giver økonomisk støtte til forskning, test, demonstra-
tion og udvikling.
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at EU Innovation Fund kan
finansiere demonstrationsprojekter, der leverer banebrydende innovation inden
for kulstoffattig teknologi. Fondens tildelingskriterier lægger vægt på projektets
teknologiske, operationelle og finansielle modenhed samt projektets direkte bidrag
til reduktion af drivhusgasudledninger. Fondens formål er dermed at støtte modne
projekter med en veludviklet forretningsmodel. Fonden støtter ikke forsknings-
projekter. Støttemodtagere har været erhvervsvirksomheder og støttede budgetak-
tiviteter har omfattet udviklings-, test- og demonstrationsaktiviteter samt er-
hvervsvirksomhedernes egne forskningsaktiviteter i relation hertil.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Digital Europe er målret-
tet udrulning og anvendelse af digitale teknologier samt færdigheder gennem fi-
nansiering af blandt andet test og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens, europæ-
iske data områder og digitale innovationsknudepunkter. Programmet sigter på at
bygge bro mellem digital teknologiforskning og markedsimplementering. Pro-
grammet støtter således test, demonstration og udvikling, men giver ikke støtte til
forskningsaktiviteter.
Miljøministeriet kan oplyse, at LIFE-programmet støtter test, demonstration og
udvikling indenfor miljø- og klimaindsatser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K