Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2748661_0001.png
Ministeren
Transportudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 14. august 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 190
Vil ministeren
med henvisning til den tidligere uddannelses- og forskningsmini-
sters besvarelse af UFU alm. del spørgsmål 244, folketingsåret 2020-21, og til de-
batindlægget ”Studerende & patient: Kræft var ikke godt nok til at få forlænget
SU'en” bragt på politiken.dk den 3. august 2023 –
redegøre for, i hvilket omfang
syge studerende, der får afslag på ansøgning om flere su-klip, herunder ud over
12 måneder, får en konkret begrundelse?
11. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
419477
Svar
Når der f.eks. på en uddannelsesinstitution træffes afgørelse om en studerendes
tildeling af ekstra SU i forbindelse med sygdom, er der tale om en afgørelse, der
er omfattet af forvaltningslovens regler og de generelle forvaltningsretlige princip-
per.
Det følger heraf blandt andet, at en myndighed, inden der træffes afgørelse i sa-
gen, har pligt til i relevant omfang at undersøge sagen, så det sikres, at myndighe-
den træffer den rigtige afgørelse, og at en afgørelse, når den meddeles skriftligt,
skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold.
Begrundelsen skal blandt andet henvise til de relevante retsregler, og
hvor afgø-
relsen beror på et administrativt skøn
tillige angive de hovedhensyn, der har væ-
ret bestemmende for skønsudøvelsen. Endelig skal begrundelsen om fornødent
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske om-
stændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
En række videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet er af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bemyndiget til at
træffe afgørelser på visse sagsområder, herunder tillæg af SU-klip på grund af
rådsarbejde, sygdom eller andre særlige forhold. Institutionerne er i den forbin-
delse underlagt tilsyn hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. For så vidt angår
institutionernes afgørelser om tillæg af SU-klip på grund af rådsarbejde, sygdom
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om i hvilket omfang syge studerende, der får afslag på ansøgning om flere su-klip, herunder ud over 12 måneder, får en konkret begrundelse
2748661_0002.png
eller andre særlige forhold, kan studerende klage over disse afgørelser til Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen. Det gælder også, hvis den studerende mener, at
afgørelsen ikke lever op til forvaltningslovens krav til begrundelse af afgørelser.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2