Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. august 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 185
Vil ministeren i forlængelse af svar på UFU alm. del spm. 152 om tilrettelæggelse
af den obligatoriske praktik på professionsbachelorer for studerende med funkti-
onsnedsættelse redegøre for følgende?
−
Vil ministeren uddybe svaret, for så vidt angår uddannelsesinstitutionernes
muligheder og begrænsninger i forbindelse med fastsættelse af egne regler
og dispensation herfor i forhold til praktikkens gennemførelse for stude-
rende med funktionsnedsættelse, jf. bekendtgørelsen om erhvervsakademi-
uddannelser og professionsbacheloruddannelser samt uddannelsesbe-
kendtgørelsen?
−
Kan ministeren bekræfte, at svaret skal forstås således, at der på den
samme uddannelse kan gælde forskellige regler for praktikkens tilrettelæg-
gelse og gennemførsel samt regler for dispensation, såfremt der er tale om
to forskellige uddannelsesinstitutioner?
−
I hvilket omfang dispenserer uddannelsesinstitutionerne i dag fra deres
egne fastsatte regler angående tilrettelæggelsen af praktikken for stude-
rende med funktionsnedsættelser?
8. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
418672
Svar
Som det fremgår af mit svar på UFU alm. del spm. 152, fastsætter uddannelsesin-
stitutionerne inden for rammerne af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser samt den konkrete uddannelsesbe-
kendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, herunder bl.a.
regler for praktikkens gennemførelse.
Der er forskel på detaljeringsgraden af reglerne for praktikkens gennemførelse for
forskellige professionsbacheloruddannelser. For pædagoguddannelsen er antallet
af timer i de enkelte praktikforløb eksempelvis fastsat på bekendtgørelsesniveau,
hvor de tilsvarende detaljer på sygeplejerskeuddannelsen f.eks. alene er reguleret
i studieordningen. Der findes således ikke ens regler for praktiktilrettelæggelse på
professionsbacheloruddannelserne.
Side 1/2