Vil ministeren besvare følgende om studerendes mulighed for ekstra SU-klip ved alvorlig sygdom? Der henvises til debatindlægget »Studerende & patient: Kræft var ikke godt nok til at få forlænget SU'en« på politiken.dk den 3. august 2023.
1. Vil ministeren redegøre for reglerne for ekstra SU-klip ved alvorlig sygdom, som eksempelvis kræft, herunder den maksimale forlængelsestid?
2. Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang studerende, der rammes af alvorlig sygdom, får flere måneders færre SU-klip, end sygdommen varer?
3. Vil ministeren oplyse, hvor mange studerende med alvorlig sygdom, der årligt ender med at forlade deres studie, efter de løber tør for SU-klip?
4. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er andre forsørgelsesmuligheder end SU, såfremt man som studerende rammes af alvorlig sygdom?
5. Vil ministeren kommentere på beretningen i indlægget, herunder om det giver ministeren anledning til overvejelser om, at SU-systemet bør forbedres og gøres mere fleksibelt for studerende med længerevarende alvorlig sygdom?
Dato: 09-08-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
uddannelsesstøtte