UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: MFU spm. om, hvor mange penge den danske statskasse vil forvente at kunne inddrive fra udenlandske statsborgere, hvis der blev lavet et nordisk samarbejde om inddrivelse af SU-gæld

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

6. september 2023

J.nr. 2023 - 6069

Til Folketinget

–

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 181 af 9. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra (MFU) Peter Skaarup (DD).

Jeppe Bruus

/ Magnus Rønning-Andersson

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: MFU spm. om, hvor mange penge den danske statskasse vil forvente at kunne inddrive fra udenlandske statsborgere, hvis der blev lavet et nordisk samarbejde om inddrivelse af SU-gæld

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge den danske statskasse vil forvente at

kunne inddrive fra udenlandske statsborgere, hvis der blev lavet et nordisk samarbejde

om inddrivelse af SU-gæld?

Svar

Der er i foråret 2023

–

på dansk initiativ

–

blevet etableret en arbejdsgruppe med de øv-

rige nordiske lande, som nærmere skal undersøge muligheden for at udvide det nordiske

samarbejde om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder SU-gæld.

Jeg ser frem til resultaterne af det arbejde, som den nordiske arbejdsgruppe vil udføre

over den kommende tid.

Derudover henholder jeg mig til nedenstående bidrag, som jeg har modtaget fra Gælds-

styrelsen:

”Det

er en vanskelig og kompleks opgave at inddrive gæld fra borgere i udlandet, da

Gældsstyrelsen ikke har myndighedsbeføjelser i udlandet. Det betyder, at Gældsstyrelsen

fx ikke kan gennemføre lønindeholdelse i lønindkomst i udlandet eller foretage udlæg i

aktiver, som befinder sig i udlandet. Gældsstyrelsen har dog mulighed for at søge gælden

inddrevet via en bistandsanmodning til de udenlandske myndigheder. Dette tiltag kræver,

at Gældsstyrelsen har kendskab til, hvor skyldner er bosiddende, og at gældsposterne er

omfattet af en international aftale.

Når Gældsstyrelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand med at inddrive

et dansk krav, er udgangspunktet i de internationale aftaler, at de udenlandske myndighe-

der inddriver i henhold til reglerne i det pågældende land og efter de inddrivelsesskridt,

som er til rådighed der.

Når skyldner er bosiddende i udlandet, har Gældsstyrelsen som udgangspunkt ikke oplys-

ninger om skyldners indkomstforhold mv. eller aktiver, som befinder sig i udlandet.

Gældsstyrelsen har heller ikke oplysninger om, hvorvidt skyldner måtte have anden gæld

til inddrivelse i udlandet.

Gældsstyrelsen har således ikke oplysninger, som kan bruges til at give en konkret vurde-

ring af, hvor meget de udenlandske myndigheder kan forventes at inddrive af den mislig-

holdte SU-gæld, hvis der etableres mulighed for at anmode de øvrige nordiske lande om

inddrivelsesbistand med disse krav. Et styrket nordisk samarbejde om inddrivelse af gæld,

herunder SU-gæld er dog et vigtigt redskab, som kan forbedre Gældsstyrelsens mulighe-

der for at inddrive gæld i Norden.

Når Gældsstyrelsen segmenterer skyldnere ud fra adresse, lægger Gældsstyrelsen som ud-

gangspunkt oplysninger fra CPR til grund. Flytter man til udlandet, følger det af lovgiv-

ningen, at man skal registreres som udrejst i CPR. Der gælder dog ikke et krav i CPR-lo-

ven om, at den udrejsende skal oplyse ny adresse eller bopælsland, og Gældsstyrelsen kan

Side 2 af 3

konstatere, at en forholdsvis stor andel af de udrejste skyldnere er registreret med en

adresse, som systemmæssigt fremstår som

ikke valid.

Endvidere er der en del af de skyld-

nere, der står registreret med en adresse, som systemmæssigt fremstår som

valid,

som ikke

kan træffes på den pågældende adresse.

Endvidere kan det oplyses, at der findes en særregel på inddrivelsesområdet, som indebæ-

rer, at skyldnere med gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen på mindst 100 kr., som

fraflytter Danmark, skal oplyse deres (fremtidige) adresse i udlandet inden udrejse. Undla-

delse af at give oplysningerne kan straffes med bøde. Men hvis en skyldner er rejst til ud-

landet uden at oplyse sin udenlandske adresse, er det vanskeligt at pålægge bøden. Hertil

kommer, at afgivne adresseoplysninger over tid har risiko for at være forældede, da skyld-

ner efterfølgende kan skifte adresse eller bopælsland uden som påkrævet at have oplyst

herom.

En del af de borgere, som fraflytter Danmark, giver i forbindelse med fraflytningen ingen

oplysninger om, hvor de flytter hen, og en del af disse borgere, som har gæld til inddri-

velse ved Gældsstyrelsen, kan reelt være bosiddende i et af de nordiske lande.

Til udsøgningen af de skyldnere, der redegøres for i dette svar,

jf. tabel 1,

er oplysninger,

som er registreret i CPR lagt til grund. Opgørelsen skal dog læses med det forbehold, at

det er usikkert, hvorvidt oplysningerne er retvisende og således usikkert, hvor mange

skyldnere, herunder SU-skyldnere, der reelt er bosiddende i et af de andre nordiske lande.

Tabel 1. Antal skyldnere med misligholdt SU-gæld (SU-lån og tilbagebetalingskrav) med bopæl i de

nordiske lande opdelt i dansk og udenlandsk statsborgerskab og deres misligholdte SU-gæld

Statsborgerskab

Dansk statsborgerskab

Udenlandsk

I alt

Antal skyldnere

2.800

600

3.400

Gæld pr. ultimo juni 2023 (mio. kr.)

288

346

Anm.: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste hundrede og gælden er afrundet til nærmeste million. De nordiske lande

omfatter Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne.

Kilde: Gældsstyrelsen.

”

Side 3 af 3