Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2741841_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. august 2023 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del - spørgsmål 179
Hvad vil ministeren gøre for at vende den negative udvikling i søgningen til lærer-
uddannelsen på Bornholm og for at sikre, at det fortsat vil være muligt at uddanne
sig til lærer, socialrådgiver, pædagog og sygeplejerske på Bornholm? Der henvi-
ses til artiklen ”Få studerende er optaget på Bornholm –
Anja er bekymret for sit
studies fremtid”, bragt på DR.dk, den 28. juli 2023.
Svar
Som det fremgår af svar på UFU alm. del spørgsmål 178 har den politiske aftale
om
’Flere
og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’
og de tilhørende til-
lægsaftaler betydet en væsentlig forbedring af de økonomiske vilkår for driften af
uddannelser uden for de største byer, herunder på Bornholm. Det indebærer bl.a.,
at regionale udbudssteder har fået fordoblet deres tilskud fra 2 til 4 mio. kr. årligt,
ligesom der udbetales et regionalt taxameter på 107 pct. per studerende på ud-
budssteder uden for de største byer.
Herudover eksisterer der en særlig tilskudsordning for udbud af videregående
uddannelser på Bornholm. ”Bornholmerordningen” blev oprindeligt oprettet for at
understøtte driften af videregående uddannelser, og i dag gives et særtilskud på i
alt 7,3 mio. kr. til de videregående uddannelser, der udbydes på Bornholm. Det
gælder f.eks. Københavns Professionshøjskole, som i dag gives et særtilskud på
5,9 mio. kr. for at understøtte dets udbud af uddannelser til lærer, pædagog, soci-
alrådgiver og sygeplejerske på Bornholm.
I forbindelse med aftalen om rammerne for
’Reform
af universitetsuddannelserne i
Danmark’ fra juni 2023 blev det desuden aftalt, at der skal igangsættes et ambiti-
øst reformarbejde i forhold til de professionsrettede uddannelser på velfærdsom-
rådet, som bl.a. skal understøtte, at flere fremover vælger at uddanne sig til ek-
sempelvis lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.
25. august 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
416486
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1