Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 168
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at lave en ny pædagoguddannelse, hvor
der udover det nuværende midlertidige takstløftet til flere timer også sikres flere
værksteder, bedre praktik og flere uddannede praktikvejledere, som evalueringen
af pædagoguddannelsen fra 2021 peger på mangler i dag?
Svar
Regeringen har sammen med partierne bag aftalen om rammerne for en reform af
universitetsuddannelserne i Danmark besluttet fra 2025 at prioritere 200 mio. kr.
stigende til 300 mio. kr. i 2030 til de professionsrettede velfærdsuddannelser på
det videregående område, herunder til arbejdet med en ny pædagoguddannelse.
Regeringen vil derfor som en del af en samlet reform af de professionsrettede ud-
dannelser se på, hvordan pædagoguddannelsen bedst kan styrkes, herunder på
baggrund af resultaterne fra evalueringen af pædagoguddannelsen.
Udgifter forbundet med en ny pædagoguddannelse vil afhænge af, hvilke konkrete
ændringer der foreslås på pædagoguddannelsen, hvilket regeringen endnu ikke
har lagt sig fast på.
2. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
410957
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1