Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2746586_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 167
Vil ministeren oplyse, hvilke udgifter det offentlige kan spare ved at afskaffe løn-
nen under pædagoguddannelsens praktikforløb og erstatte den med SU?
Svar
Pædagoguddannelsen indeholder to lønnede praktikforløb af hver ca. seks måne-
ders varighed. I de lønnede praktikperioder indgår de studerende i et normalt an-
sættelsesforhold med arbejdspladsen og indgår derfor også i normeringen i dagin-
stitutionen, skolen eller specialtilbuddet mv.
Det følger af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, §4. stk. 4, at "den studerende må under ulønnet praktik i en of-
fentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være under-
lagt virksomhedens instruktionsbeføjelse”.
Hvis lønnen under pædagoguddannel-
sens praktikforløb afskaffes og erstattes med SU, vil det derfor betyde, at de stu-
derende ikke længere kan indgå som arbejdskraft og dermed ikke kan indgå i nor-
meringen.
På samme måde gælder det, at når de studerende modtager SU i stedet for løn
under deres praktikophold, vil de ikke længere tælle med i den offentlige beskæfti-
gelse og dermed heller ikke den samlede beskæftigelse efter nationalregnskabets
definition.
1
Derfor vil ændringen også medføre et fald i det målte arbejdsudbud.
Når de pædagogstuderende i praktik ikke længere indgår i normeringerne, vil det
alt andet lige lægge beslag på arbejdskraft i den øvrige økonomi svarende til
denne arbejdsudbudsvirkning. Den
reelle
virkning på den økonomiske aktivitet kan
imidlertid være mindre, hvis de pædagogstuderende også efter omlægningen
selvom de er på SU
i et vist omfang bidrager til opgaveløsningen i f.eks. dagin-
stitutionerne.
6. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
410375
1
I det omfang at de studerende har anden beskæftigelse ved siden af deres uddannelse, vil
denne beskæftigelse fortsat indgå i opgørelsen af den samlede beskæftigelse efter natio-
nalregnskabets definition.
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om hvilke udgifter det offentlige kan spare ved at afskaffe lønnen under pædagoguddannelsens praktikforløb og erstatte den med SU
2746586_0002.png
Det skønnes samlet at være forbundet med offentlige merudgifter på 460 mio. kr.
årligt at afskaffe lønnen under pædagoguddannelsens praktikforløb og erstatte
den med SU. Heraf skønnes 340 mio. kr. årligt at være relateret til statslige mer-
udgifter til SU før tilbageløb, mens 130 mio. kr. skyldes reducerede skatte- og af-
giftsbetalinger, når de studerendes indkomst under praktikforløbet reduceres.
Summen af skønnene afviger fra de samlede merudgifter pga. afrunding. Under
de beregningstekniske antagelser vurderes det således, at en omlægning af løn til
SU under pædagoguddannelsens praktikforløb vil være forbundet med offentlige
merudgifter og dermed ikke være en besparelse. De beregningstekniske antagel-
ser er uddybet i
boks 1.
Det bemærkes, at der i begningerne ikke er taget højde for mulige adfærdseffekter
ved omlægningen, f.eks. ændret aktivitet, gennemførselstid, frafald, studiejob mv.
Der er heller ikke taget højde for effekten af et mindsket fribeløb, som følger af
flere måneder med SU på uddannelsen.
Yderligere er der ikke taget højde for, hvorvidt en omlægning fra løn til SU under
praktikforløbet vil påvirke selve pædagoguddannelsen, herunder dens indhold.
Boks 1
Beregningstekniske antagelser
Der er i beregningerne lagt følgende beregningstekniske antagelser til grund:
De studerende indgår ikke længere i normeringen, hvis løn erstattes af
SU, da de så udelukkende er studerende (frem for arbejdstagere).
De nuværende normeringer fastholdes på et uændret niveau, hvorfor de
offentlige lønudgifter til pædagogisk personale vil være uændrede. Min-
dreudgifter til pædagogstuderendes elevløn vil således 1:1 modsvares af
merudgifter til andet pædagogisk personale. Dette afspejler, at de pæda-
gogstuderendes løn under praktikforløbet afspejler deres normerings-
mæssige værdi.
I beregningerne af de potentielle SU-udgifter tages der så vidt muligt ud-
gangspunkt i satsen, som den studerende modtog i måneden efter prak-
tikperiodens afslutning. Flere studerende løber tør for SU-klip før eller i lø-
bet af pædagoguddannelsen og vil derfor ikke være berettigede til SU un-
der praktikforløbene.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i en gennemsnitsløn under praktikforlø-
bet på 12.498 kr. før skat pr. måned. Lønnen er aftalt mellem arbejdsmarkedets
parter og afhænger af, om den studerende er i praktik inden for normalområdet el-
ler specialområdet, om det er regionalt eller kommunalt og endelig, om det er før-
ste eller anden praktikperiode.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2