Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2754255_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 156
Vil ministeren redegøre for de estimerede omkostninger ved at indføre SU-handi-
captillæg for studerende på gymnasiale uddannelser?
Svar
Jeg kan i forlængelse af mit foreløbige svar af 30. juni 2023 oplyse følgende:
SU-handicaptillægget er et tillægsstipendium, der kan søges af SU-berettigede
elever på en dansk erhvervsuddannelse eller studerende på en videregående ud-
dannelse, som har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at
de har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde
ved siden af studiet, og som derfor ikke i samme omfang som andre elever eller
studerende kan supplere deres SU med indtægt fra et erhvervsarbejde.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en udvidelse af ordningen, hvor elever
på alle ungdomsuddannelser skal have samme adgang til SU-handicaptillæg og
efter samme regler som elever på en dansk erhvervsuddannelse, indebærer en
årlig merudgift på ca. 180 mio. kr. før skat, tilbageløb og adfærd
svarende til ca.
120 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd. Hertil kommer afledte omkostninger
til administration af ordningen og it-udvikling samt -implementering i Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen.
I beregningerne er det lagt til grund, at ordningen udvides til at omfatte alle elever
på SU-berettigede ungdomsuddannelser, udover erhvervsuddannelserne, med en
sats på 5.878 kr. pr. måned før skat, svarende til satsen for SU-handicaptillægget i
2023 på erhvervsuddannelser. Det er endvidere lagt til grund, at andelen af elever,
som ville være berettiget til et SU-handicaptillæg, er den samme som andelen af
SU-modtagere på videregående uddannelser, der modtager SU-handicaptillæg,
hvilket i 2021 var 3,7 pct. Det svarer til ca. 4.400 nye SU-handicaptillægsmodta-
gere eller knap 2.600 årsværk.
25. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
411749
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om de estimerede omkostninger ved at indføre SU-handicaptillæg for studerende på gymnasiale uddannelser
2754255_0002.png
Endelig skal det bemærkes, at der over de seneste år har været en betydelig stig-
ning i antallet af studerende, der modtager SU-handicaptillæg til videregående ud-
dannelser
1
. En lignende stigning på ungdomsuddannelserne vil medføre, at de år-
lige merudgifter ved en udvidelse af ordningen vil stige yderligere.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
1
Fra 2012 til 2021 er antallet af studerende, der modtager SU-handicaptillæg på videregå-
ende uddannelser, steget med 9,7 pct. i gennemsnit om året.
Side 2/2