Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 151
Mener ministeren, at der er tilstrækkelig fleksibilitet og støtte for studerende med
funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser?
Svar
Fleksibilitet i uddannelsen er vigtigt for mange studerende med funktionsnedsæt-
telser, så de kan komme godt igennem deres uddannelse. Der er allerede gode
muligheder for, at studerende med funktionsnedsættelser kan få hjælp og støtte
på de videregående uddannelser.
Det er bl.a. muligt at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). SPS er en indivi-
duel kompensation, som skal sikre, at studerende med dokumenterede funktions-
nedsættelser kan deltage i og gennemføre deres uddannelse på lige fod med an-
dre studerende. Studerende på videregående uddannelser tilbydes f.eks. støtte i
form af rådgivning og vejledning, hjælpemidler, tegnsprogstolkning, støttetimer
mv.
Det er også muligt at søge om SU-handicaptillæg, hvis ens funktionsnedsættelse
giver meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig et erhvervsarbejde,
og man derfor ikke har mulighed for at varetage et studiejob ved siden af uddan-
nelsen.
Der er derudover en række muligheder for at søge om særlige rammer til eksa-
men eller i nogle tilfælde
–
i det omfang uddannelsesstrukturen og fagudbuddet gi-
ver mulighed for det
–
at læse uddannelsen på nedsat tid i perioder eller gennem
størstedelen af uddannelsen.
Regeringen har samtidig fokus på, om der kan skabes endnu bedre vilkår, og vil
derfor også lave en handlingsplan med det formål at skabe muligheder for menne-
sker med handicap. I den forbindelse vil vi bl.a. se på muligheder for at skabe
mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap.
30. juni 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
405122
Side 1/2