Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2712188_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Uddannelses- og Forskningsudvalget har den 26. april 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 144 (alm. del) efter ønske fra Sofie Lippert (SF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 144:
Vil ministeren redegøre for reglerne for opholdstilladelse til internationale stude-
rende fra tredjelande, herunder om det er korrekt, at nogle internationale stude-
rende alene kan få opholdstilladelse i tre måneder, således at de ikke kan gennem-
føre et semester? Vil ministeren, såfremt det kan bekræftes, at nogle internationale
studerende alene kan få opholdstilladelse i tre måneder, redegøre for årsagen til
reglerne?
Svar:
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding (tredjelandsstatsborger) med henblik på uddan-
nelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en ud-
dannelsesinstitution her i landet.
De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i be-
kendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse til studerende (studiebekendtgørelsen).
Efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan der meddeles opholdstilladelse
til udlændinge, som ønsker at deltage i en videregående uddannelse. Der kan gives
opholdstilladelse til enten at gennemføre en hel uddannelse i Danmark eller en del
af en uddannelse (eksempelvis et semester) som gæste- eller udvekslingsstude-
rende.
23. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 7269
2300757
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om reglerne for opholdstilladelse til internationale studerende fra tredjelande
Opholdstilladelse til at studere en hel videregående uddannelse i Danmark medde-
les som udgangspunkt for den periode, som uddannelsen er normeret til. En ud-
lænding, som ønsker at læse eksempelvis et semester i Danmark, meddeles ligele-
des som udgangspunkt opholdstilladelse for en periode svarende til det semester,
som udlændingen skal følge.
I forhold til den del af spørgsmålet, der handler om muligheden for at få opholds-
tilladelse i 3 måneder, forstår Udlændinge- og Integrationsministeriet spørgsmålet
sådan, at der spørges til muligheden for at studere i Danmark, hvis udlændingen
opholder sig her i landet på baggrund af et visum.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at visum er til
korttidsophold, og at der maksimalt kan meddeles Schengenvisum for 90 dage. Der
er som udgangspunkt ikke mulighed for at forlænge et visum, der er meddelt for 90
dage, blot fordi ansøgeren gerne vil færdiggøre eksempelvis et højskoleophold, der
ikke har kunnet rummes inden for 90 dage.
Hvis en udlænding skal gennemføre et semester i Danmark, som varer udover 90
dage, vil vedkommende i stedet skulle ansøge om opholdstilladelse med henblik på
studie.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2