Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2703179_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. april har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 141
Vil ministeren redegøre for hvilke barrierer, der sammenlignet med offentlige uni-
versiteter eksisterer for private universiteter ift. at oprette uddannelser f.eks. ved-
rørende akkreditering, titel på uddannelse, SU m.v.?
Svar
Der er i Danmark mulighed for at oprette både private uddannelser og private ud-
dannelsesinstitutioner. Det betyder konkret, at såfremt der ikke ønskes offentlig
anerkendelse af de udbudte uddannelser eller offentlige midler til finansiering af
aktiviteterne, vil en privat institution uden videre kunne oprette forsknings- og ud-
dannelsesaktiviteter. Efter SU-reglerne er der desuden mulighed for, at private ud-
dannelser, som lever op til en række betingelser, kan godkendes som SU-beretti-
gende.
Det er dog, som lovgivningen er i dag, ikke tilladt at anvende betegnelsen universi-
tet i Danmark i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksom-
hed, medmindre institutionen er omfattet af universitetsloven eller i medfør af an-
den lov er tillagt ret hertil, jf. universitetslovens § 33 a.
Nedenstående tager derfor udgangspunkt i, hvordan lovgivningen mere generelt
forholder sig til private videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det læg-
ges desuden til grund for svaret, at der spørges til danske private uddannelsesin-
stitutioner etableret i Danmark.
Der er ikke på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastsat generel
lovgivning om private videregående uddannelsesinstitutioner, herunder om opret-
telse af private uddannelser. Endvidere er privat finansierede uddannelser og ud-
dannelsesinstitutioner ikke omfattet af reglerne om akkreditering i lov om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner.
Private uddannelsesinstitutioner er underlagt den samme regulering som andre
private erhvervsdrivende. Således er private udbud af videregående uddannelser
bl.a. omfattet af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik m.v.
9. maj 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
394170
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder ved oprettelsen og driften af et privat universitet i Danmark
2703179_0002.png
Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige barrierer, der hindrer private uddannelses-
institutioner i at oprette uddannelsestilbud i Danmark.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2