Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2706152_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 14. april 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 132
Mener ministeren, at det er rimeligt, at de danske tidligere elever fra Tau Hantver-
ksskola skal betale en høj SU-gæld tilbage, når eleverne har været i god tro, da de
søgte SU, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke ved processen omkring
SU-ansøgningen har bedt om en fagplan, og fejlen tilsyneladende har beroet på
en misforståelse mellem styrelsen og Tau Hantverksskola, når det har fremgået af
Tau Hantverkskolas hjemmeside, at alle deres uddannelser var SU-berettigede?
Der henvises til artiklen ”Elever måtte betale hundrede tusinder tilbage i SU: "Det
har påvirket mig rigtig meget"” brag på www.tv2kosmopol.dk den 5. marts 2023 og
artiklen ”Emma skulle betale 300.000 kroner tilbage i SU: "Jeg græd hver dag"”
bragt på www.tv2kosmopol.dk den 13. marts 2024.
Svar
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at unge mennesker der skal betale SU tilbage,
kan stå i en vanskelig situation.
Hvad angår de konkrete sager relateret til Tau Hantverksskola har jeg indhentet
en udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der varetager administrati-
onen af SU, herunder også SU-godkendelse af uddannelser i udlandet. En række
af sagerne har, som det fremgår, tillige været behandlet i Ankenævnet for Uddan-
nelsesstøtteordninger.
Styrelsen oplyser følgende:
”Muligheden
for at få SU og eventuelt udlandsstipendium til en hel udenlandsk
uddannelse er tilrettelagt sådan, at den konkrete uddannelse først skal godkendes
som støtteberettigende efter ansøgning, hvor forskellige forhold vedrørende ud-
dannelsens indhold og tilrettelæggelse skal dokumenteres.
Hovedbetingelserne for SU-godkendelse af udenlandske uddannelser, jf. SU-
loven og SU-bekendtgørelsen, er følgende:
Der skal være tale om en uddannelse, som lever op til betingelserne for at
være støtteberettigende i Danmark.
12. maj 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
392586
Side 1/3
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om de danske elever har været i god tro for så vidt angår om en uddannelsens SU-berettigelse
2706152_0002.png
Uddannelsen skal være af en sådan art, at den vil kunne offentligt anerken-
des i Danmark.
Uddannelsesinstitutionen og uddannelsen skal være offentligt anerkendt i
studielandet.
Der skal være tale om en hel uddannelse, hvor undervisningen er tilrettelagt
på fuld tid hvert år og ikke som fjernundervisning.
Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, som kan finde umiddelbar
anvendelse i Danmark.
I forbindelse med ansøgningen om SU-godkendelse af en udenlandsk uddannelse
skal ansøger vedlægge dokumentation i form af en fagplan for uddannelsen, samt
angive oplysninger om uddannelsen
herunder uddannelsens titel, kvalifikation,
niveau og varighed med videre. Styrelsen vurderer også uddannelsen på bag-
grund af de offentligt tilgængelige oplysninger på uddannelsesinstitutionens
hjemmeside. Hvis der mangler oplysninger, beder styrelsen ansøger om at ind-
hente yderligere dokumentation.
Uddannelser, der opfylder betingelserne, optages på en såkaldt Fast Track-liste
over støtteberettigende uddannelser for en periode på 4 år. I denne periode er det
muligt at fremsøge uddannelsen på Fast Track-listen i styrelsens selvbetjenings-
system minSU og ansøge om SU, hvis man er uddannelsessøgende på uddan-
nelsen og i øvrigt opfylder de personlige betingelser for at modtage SU.
I den periode man modtager SU, har man som uddannelsessøgende pligt til lø-
bende at dokumentere over for styrelsen, at man fortsat følger den uddannelse,
man har søgt om SU til, og til at sikre sig, at man går på den uddannelse, som er
blevet godkendt som støtteberettiget.
Udenlandske uddannelser godkendes på baggrund af ovennævnte betingelser
efter en konkret vurdering, og en bestemt uddannelse skal således være optaget
på Fast Track-listen, før man kan ansøge om SU til den. Tau Hantverksskola i
Sverige udbyder både gymnasiale uddannelser i den svenske gymnasieskole og
individuelt tilrettelagte voksenuddannelsesforløb for uddannelsessøgende, som er
over 20 år, eller som allerede har gennemført en gymnasial uddannelse, inden for
en række forskellige fagområder. Der er således tale om forskellige uddannelses-
udbud, som hver især skal være godkendt som støtteberettigende, før man kan
ansøge om SU til dem. Styrelsen har siden maj 2020 ved ansøgning om SU til de
gymnasiale uddannelser ved Tau Hantverksskola vejledt eksplicit i forbindelse
med ansøgninger om SU til en uddannelse på Tau om, at SU-godkendelsen af de
gymnasiale uddannelser på uddannelsesinstitutionen ikke omfattede voksenud-
dannelsesforløbene, og at disse skulle være særskilt optaget på listen efter an-
søgning for at berettige til SU.
Baggrunden for de konkrete sager, som der spørges til er, at styrelsen er blevet
bekendt med, at nogle støttemodtagere på Tau Hantverksskola uberettiget har
modtaget SU til en gymnasial uddannelse, som de har ansøgt om SU til via Fast
Track-listen, og som de har dokumenteret overfor styrelsen, at de var optaget på
og gennemgik, selvom de reelt var optaget på et voksenuddannelsesforløb, der
ikke var godkendt som støtteberettigende, eller i nogle tilfælde på en anden stu-
dieretning end dem, de havde oplyst til styrelsen.
Side 2/3
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om de danske elever har været i god tro for så vidt angår om en uddannelsens SU-berettigelse
2706152_0003.png
Styrelsen blev i april 2021
bekendt med, at det fremgik af Tau’s hjemmeside, at
alle uddannelser på Tau berettigede til dansk SU. Styrelsen bad i juni 2021 Tau
om at fjerne ukorrekt information om dansk SU fra deres hjemmeside, hvilket si-
den er sket.
Herefter skærpede styrelsen kravet til dokumentation fra støttemodtagerne, som
bl.a. skulle indsende deres individuelle fagplan. Dette havde det formål, at styrel-
sen kunne kontrollere, hvilken uddannelse, støttemodtagerne rent faktisk gik på,
fordi den studiedokumentation, styrelsen ellers fik i visse sager, var misvisende.
Styrelsen henvendte sig også i et hyrdebrev til alle SU-modtagere på Tau i juni
2021 samt opfølgende i oktober 2021 om betingelserne for at modtage SU og om
muligheden for at ansøge om at få øvrige uddannelser på Tau SU-godkendt. Sam-
tidig bad styrelsen i en korrespondance med Tau om, at Tau vejledte de studeren-
de korrekt i overensstemmelse med de gældende SU-regler. Styrelsen gjorde
opmærksom på, at urigtige oplysninger i de uddannelsessøgendes dokumentation
fra Tau kan føre til, at de uddannelsessøgende skal betale den modtagne støtte
tilbage.
Der er ikke hjemmel i SU-loven til at udbetale SU til uddannelsessøgende, som
går på en uddannelse, der ikke er godkendt til SU. Ligesom der ikke er hjemmel i
SU-loven til at udbetale SU til uddannelsessøgende, som går på en anden uddan-
nelse, end den de har søgt om og fået tildelt SU til.
Denne fortolkning af reglerne har Ankenævnet for Uddannelsesstøtteordninger
slået fast i en række kendelser.”
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 3/3