Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. marts 2023 har udvalget efter ønske fra Victoria Velásquez (EL) og
ikke-medlem af udvalget (MFU) Mai Villadsen (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 104
Vil ministeren redegøre for forventningerne til, hvordan reformen vil påvirke den
tid, studerende bruger på studiejobs? Ministeren bedes i forlængelse heraf rede-
gøre for, hvordan det påvirker de forventede effekter af reformen på arbejdsud-
buddet.
Svar
Regeringen ønsker at løfte kvaliteten af uddannelserne med markante investerin-
ger i flere timer og mere vejledning. Konkret har regeringen en ambition om, at de
studerende på de nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår skal tilbydes 15 timers
undervisning og vejledning om ugen. Intentionen bag flere ugentlige undervis-
ningstimer er, at de studerende i mindre grad skal overlades til sig selv og ikke at
den samlede tid brugt på studiet skal stige. Derfor bør der fortsat være den
samme tid til studiejob som i dag. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af
UFU alm. del spørgsmål 65.
Den forventede virkning på arbejdsudbuddet er således, at studerende på kandi-
datuddannelser på 1¼ studieår vil bruge den samme mængde tid på studiejob,
som studerende på 2-årige kandidatuddannelser.
3. april 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1