Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
UFO Alm.del
Offentligt
2644649_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
9. januar 2023
2022 - 8539
MSF/Juridisk Afdeling
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (UFO alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Kan
statsministeren oplyse, hvilken adgang »den kongelige undersøger« har til em-
bedsværket, hvem der sikrer denne adgang, og ligeledes hvilken adgang Folketinget har
til samme embedsværk?”
Svar:
Statsministeriet kan oplyse, at embedsmænd i ministeriernes departementer og styrelser
har til opgave at rådgive og bistå den til enhver tid siddende regering og dens ministre.
Embedsværket bistår bl.a. med udvikling af faglige beslutningsgrundlag for nye politi-
ske initiativer, politisk og faglig rådgivning i forbindelse med forhandlinger med Folke-
tingets partier og svar på spørgsmål fra Folketinget. Der henvises i den forbindelse til
Kodex VII med syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, side 8ff.
I det omfang, Folketingets medlemmer ønsker eksempelvis oplysninger om forhold,
som embedsværket kan bistå med, bør dette ske via den relevante minister, f.eks. ved
spørgsmål til ministeren. Det følger af, at det er ministeren
og ikke embedsværket
der står til ansvar over for Folketinget.
I det tilfælde, hvor regeringen er trådt tilbage, og der efter en såkaldt dronningerunde er
udpeget en leder af forhandlingerne om dannelse af en ny regering (en forhandlingsle-
der) yder embedsværket efter fast praksis faglig bistand til forhandlingslederen. Bistan-
den sker efter anmodning fra forhandlingslederen. Bistanden består i eksempelvis tilve-
jebringelse af diverse faktuelle oplysninger og analyser, baggrundspapirer og beskrivel-
ser mv. samt bistand til udarbejdelse af et eventuelt regeringsgrundlag.
Bistanden ydes også i de tilfælde, hvor forhandlingslederen er en anden end den funge-
rende statsminister. I de tilfælde ydes bistanden, efter at den fungerende statsminister
UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilken adgang »den kongelige undersøger« har til embedsværket.
-2-
har tilbudt forhandlingslederen embedsværkets bistand. Det bemærkes i den forbindelse,
at regeringsdannelsen, dvs. proceduren frem til udnævnelse af en (ny) statsminister, fo-
regår på den siddende statsministers ansvar, jf. grundlovens § 14. Det antages i den for-
bindelse i den statsretlige litteratur, at når den siddende statsminister har indgivet sin
afskedsbegæring, vil denne under sædvanligt ministeransvar have pligt til som led i em-
bedsforretningernes uforstyrrede førelse at sikre, at processen frem til udnævnelse af en
(ny) statsminister kan ske, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (3. udgave,
2020), s. 69.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen