TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-23 fra CONCITO samt oplæg fra foretræde 7/2-23 vedrørende grøn omstilling af transportsektoren, til transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

6. marts 2023

2023-944

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 65:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/1-23 fra CONCITO

samt oplæg fra foretræde 7/2-23 vedrørende grøn omstilling af

transportsektoren, jf. TRU alm. del – bilag 63 og 78?

Svar:

Regeringen ønsker ambitiøs klimahandling og har derfor sat nye

klimamål. For at kunne opfylde de nye klimamål og 70 pct. mål-

sætningen i 2030 er det afgørende, vi får sikret en grøn omstilling

af transportsektoren. CONCITOs anbefalinger vedr. de klimamæs-

sige udfordringer på transportområdet anser jeg som et vigtigt in-

put i regeringens arbejde med grøn omstilling af transportsekto-

ren. Nedenfor kommenteres CONCITOS oplæg i relation til de rej-

ste tematikker.

Vejtransport

CONCITO peger på behovet for elektrificering af vejtransporten.

Dette flugter godt med regeringens arbejde med omstilling af vej-

transporten.

Statens rolle i at sikre den grønne omstilling af vejtransport er dels

at skabe de rette incitamenter til at forbrugerne og virksomhederne

vælger, at deres næste køretøj skal være grønt og dels at skabe den

optimale drivmiddelinfrastruktur.

De sidste tre år er der sket en markant stigning i bestanden af elbi-

ler som følge af en omlægning af afgifterne i

aftale om grøn omstil-

ling af vejtransporten

af 4. december 2020.

Med hensyn til udrulning af ladeinfrastruktur til personbiler arbej-

der regeringen med en samlet national plan for ladeinfrastruktur,

der håndterer tre problemstillinger:

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-23 fra CONCITO samt oplæg fra foretræde 7/2-23 vedrørende grøn omstilling af transportsektoren, til transportministeren

Side 2/4

1. opladning til lange ture, der kræver opladning undervejs

2. opladning til bilejere, der ikke har adgang til opladning på

egen parkeringsplads, og

3. reguleringsmæssige justeringer.

I forhold til de længere ture er der afsat 500 mio. kr. til udrulning

af ladeinfrastruktur langs statsvejnettet, hvorved der kan etableres

omkring 50 ladeparker med ca. 630 ladepunkter.

Hvad angår opladning til bilejere uden mulighed for hjemmeoplad-

ning udmøntes der i perioden 2021 - 2023 i alt 265 mio. kr. til

medfinansiering af ladestandere i boligforeninger samt ladeinfra-

struktur på private og kommunale arealer. Endvidere trådte en ny

lov om infrastruktur for alternative drivmidler (AFI-lov) i kraft den

6. april 2022. Loven har til formål at etablere langsigtede og ord-

nede rammer for indretning af ladestandermarkedet.

CONCITO anbefaler, at indføre en CO

-differentieret vejafgift for

lastbiler. Jeg kan oplyse, at i marts 2023 fremsætter regeringen

lovforslag om en kilometerbaseret og CO

-differentieret vejafgift

for lastbiler. Med en afgift både på den kørte afstand og CO

-udled-

ning skaber vi incitament til at tænke over længden på turene og

om den næste lastbiler skal være grøn.

Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 275 mio. kr. til udrulning

af drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport. Jeg vil snarest

præsentere strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur til

tung vejtransport, der skal danne grundlag for udmøntning af den

afsatte ramme.

Luftfart

Jeg har noteret mig CONCITO’s forslag til dels en ny luftfartsstra-

tegi på baggrund af nye klimaaftaler, viden og EU-krav, dels forslag

til at nedbringe non-CO

-effekter fra luftfarten.

Den nuværende luftfartsstrategi danner rammen for at sikre, at

Danmark har en stærk luftfartssektor, der understøtter en høj til-

gængelighed til gavn for erhvervslivet og samfundet som helhed.

Parallelt med strategien har skiftende regeringer arbejdet for, at

der i EU og i regi af FNs internationale luftfartsorganisation, ICAO,

indføres ambitiøse tiltag for at mindske luftfartssektorens drivhus-

gasudledninger. Luftfartssektoren er af natur en grænseoverskri-

dende branche, der derfor bedst reguleres på EU og internationalt

niveau for at sikre mod karbonlækage og unfair konkurrence. Re-

geringen har samtidig ambition om at indføre en passagerafgift på

Side 3/4

gennemsnitligt 100 kr. for blandt andet at understøtte en helt grøn

indenrigsluftfart fra 2030.

Jeg ser således ikke den nuværende luftfartsstrategi som en hin-

dring for en ambitiøs tilgang til at nedbringe luftfartssektoren kli-

mapåvirkning.

I forhold til nedbringelse af non-CO

-effekter fra dannelsen af kon-

densstriber har jeg bedt om bidrag fra Klima-, Energi og Forsy-

ningsministeriet, der oplyser følgende:

Flere faktorer har indflydelse på den konkrete klimaeffekt af kon-

densstriber herunder vejrforhold, flyvehøjde og aromatindhold i

brændstoffet, og derfor er der også stor usikkerhed om effekten.

Non-CO

-effekten medregnes som udgangspunkt ikke ved opgø-

relse af klimapåvirkningen af kondensstriber, hvilket bl.a. skyldes,

at der ikke findes metoder til opgørelse af klimaeffekter for kon-

densstriber under FN’s klimapanel, som ligger til grund for Dan-

marks nationale klimaregnskab. Desuden er der ikke international

konsensus om CO2-effekten af kondensstriber.

Med de nyligt afsluttede forhandlinger om en revision af EU’s kvo-

tehandelssystem er det blandt andet besluttet, at Europa Kommis-

sionen skal indføre et system til overvågning, rapportering og veri-

fikation for non-CO

-effekter i 2025 med henblik på at opnå et da-

tagrundlag for reguleringen af non-CO

-effekter. Europa Kommis-

sionen skal herefter senest i 2028 fremlægge en rapport om resul-

taterne og på den baggrund, hvis passende, fremsætte et lovforslag

for håndtering af non-CO

-effekter.

Kommuner og regioners rolle i omstillingen af transportsektoren

Foruden staten spiller både kommuner og regioner en væsentlig

rolle i omstillingen af transportsektoren. Det er kommuner og regi-

oner, der via de regionale trafikselskaber er ansvarlige for den lo-

kale kollektive trafik i Danmark. Dermed er den grønne omstilling

af den offentligt udbudte buskørsel kommunernes og regionernes

kompetence.

Den daværende regering indgik i 2020

klimasamarbejdsaftaler om

grøn kollektiv trafik med landets seks største kommuner og deref-

ter med de fem regioner. Aftalerne indebærer, at

kommuner og re-

gioner forpligter sig til, at alle nye udbud af busser skal have et

krav om at være

fossilfri- og

nulemissionsbusser. Efterfølgende har

en række yderligere kommuner tiltrådt målsætningerne i aftalerne

om grøn omstilling af bustrafikken.

Side 4/4

Omkring

to tredjedele af de offentlige udbudte køreplanstimer er

omfattet af klimasamarbejdsaftalerne og dermed målsætningerne

om grøn omstilling. Det skønnes af Dansk PersonTransport, at ved

udgangen af 2024, vil knap halvdelen af de offentlige udbudte kø-

replanstimer være betjent af fossilfri- og

nulemissionsbusser.

Med

aftale om Infrastrukturplan 2035

af 28. juni 2021 blev afsat

en pulje på 250 mio. kr. til regional bustrafik og flextrafik. De før-

ste 50 mio. kr. fra puljen blev den 1. februar 2023 udmøntet til otte

projekter.

Med hensyn til etablering af ladeinfrastruktur kan kommuner og

regioner på baggrund af den føromtalte AFI-lov indgå aftale med

private ladeoperatører om etablering af ladeinfrastruktur på kom-

munale og regionale arealer.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen