Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2666250_0001.png
Transportudvalget 2021-22
B 25 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren belyse forskellen på at gennemføre den stormflods-
plan, som Københavns Kommune vedtog i 2017 med Lynetteholm-
projektet, hvad angår hvornår stormflodssikringen mod nord kan
opnås, og hvornår en eller flere sluseporte kan etableres i hver af
de to forskellige tilgange til stormflodssikring af København?
Svar:
Ifølge Københavns Kommune er stormflodsplanen fra 2017 ikke en
konkret anlægsbeslutning, men derimod en plan, der belyser
stormflodsrisikoen, og hvordan den kan håndteres. Stormflodspla-
nen fra 2017 peger således på en procesplan for videre analyser,
projektering og myndighedsbehandling.
I Københavns stormflodsplan er den nordlige stormflodssikring
omtalt som et højt dige og en portløsning mellem Nordhavn og
Refshaleøen, herunder eventuelt kombineret med et jordopfyld ved
Trekroner. Stormflodsplanen anbefaler bl.a., at ”København sikres
med en ydre sikring, som bør tænkes sammen med de fremtidige
planer og muligheder for byudviklingen”.
Lynetteholm vil netop blive en del af den ydre stormflodssikring af
København, og der er således ikke tale om to forskellige tilgange til
stormflodssikring af byen.
Jeg vil i øvrigt henvise til svar på spørgsmål 5, 23 og 24 til B 25.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht