Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2656253_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. februar 2023
2023-668
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. januar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 39:
Vil ministeren kommentere materialet fra Morten M. Fogt, Silke-
borg, foretræde 24/1-23 om linjeføringen af nye bane mellem Aar-
hus og Silkeborg ved Sejs-Svejbæk, jf. TRU alm. del - bilag 47?
Svar:
Med den politiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan
2035 blev det besluttet at afsætte 2,2 mia. kr. til anlæg af en enkelt-
sporet jernbane mellem Aarhus og Silkeborg og 267 mio. kr. til op-
gradering af overkørsel 56 i Silkeborg.
Det af forligskredsen godkendte kommissorium fastsætter, at Ba-
nedanmark i en indledende undersøgelsesfase skal undersøge mu-
lige linjeføringer bredt i korridoren mellem Aarhus og Silkeborg,
samt genbesøge tidligere linjeføringer, heriblandt C1. Herudover
skal Banedanmark undersøge, om de respektive linjeføringers tra-
céer er egnet til en senere opgradering til dobbeltspor, samt hvor
anlæg af delvist dobbeltspor kan forbedre betjeningen og punktlig-
heden på en ny jernbane.
Den indledende undersøgelsesfase afrapporteres til forligskredsen i
3. kvartal 2023, hvorefter forligskredsen vil beslutte 1-3 linjeførin-
ger og eventuelle stationer, som skal undersøges på såkaldt fase 2-
niveau, herunder miljøkonsekvensvurderes.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen