Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
7. februar 2023
2023-717
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af den 26. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 45:
Vil ministeren oplyse, hvorfor en udvidelse af Aarhus Havn ikke
forudsætter en anlægslov, når det f.eks. er tilfældet med Lynette-
holm-projektet, der anlægges ved at opfylde et areal i Københavns
Havn?
Svar:
Det fremgår af den politiske aftale af 25. oktober 2018 mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti om Erstatning for byggeriet på Øre-
stad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen, at beslutningen
om anlægget vil ske på baggrund af en anlægslov. Dette fremgår li-
geledes af principaftalen mellem den daværende regering og Kø-
benhavns Kommune om anlæg af Lynetteholm.
For så vidt angår udvidelsen af Aarhus Havn, har jeg bedt Trafik-
styrelsen, som tilladelsesgivende myndighed for havneudvidelse ef-
ter havneloven, om at bidrage til besvarelsen. Trafikstyrelsen har
oplyst følgende:
”Aarhus
Havn er omfattet af havneloven, hvori der er fastlagt en
administrativ procedure for havneudvidelser i form af uddyb-
ning, opfyld og etableringen af faste anlæg på søterritoriet til
havneformål.”
Jeg henviser endvidere til min besvarelse af TRU alm. del spørgs-
mål 46.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen