Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. februar 2023
2023-640
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. januar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD)
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Små byer føler sig ladt i
stikken: PostNord dropper samarbejdet med omkring 200 butik-
ker” bragt af dr.dk den 23. januar 2023 fra dr.dk undersøge, hvad
det kan få af konsekvenser for borgere og lokale butikker i landdi-
strikterne, at en række PostNord pakkeudleveringssteder lukker?
Svar:
Da beslutningen om lukning af postfunktionerne i omkring 200
butikker er truffet af Post Danmarks ledelse, har jeg bedt virksom-
heden om en udtalelse, som jeg gengiver her:
”Allerede i dag er der små byer med og uden butikker, hvor der
ikke er mulighed for afhentning af pakker. I disse områder kan
kunderne – i lighed med resten af landet – bestille pakker leveret
til adressen.
Lukningerne sker primært i de store byer og byer med flere udleve-
ringssteder, men det har også været nødvendigt at lukke meget
små udleveringssteder i de mindste byer, dog således at der sikres
en fortsat geografisk tilstedeværelse af udleveringssteder i nærom-
rådet.”
Jeg skal henholde mig til ovenstående.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen