TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om de stigende priser på kollektiv transport vil føre til at flere vælger bilen til, og er ministeren enig i, at dette er i modstrid med regeringens egen politik

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 12

Talemanuskript til brug for samråd 25. oktober vedr.

takststigninger i kollektiv transport

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren tage initiativer der har til formål at stoppe den

stigende prisspiral i den kollektive trafik, der fra januar igen vil

hæve priserne for pendlere, unge og pensionister, som – især i

landdistrikterne – er dybt afhængige af de offentlige

trafiktilbud, som altså nu bliver dyrere samtidig med at de

bliver færre?

Samrådsspørger er Sofie Lippert (SF)

Indholdsfortegnelse for talemanuskript

Indledning .................................................................................... 2

Generelt om takstfastsættelse ...................................................... 2

Om de udmeldte prisstigninger ................................................... 4

Omkostninger ved at imødegå takststigninger ........................... 8

Initiativer ...................................................................................... 9

Afrunding..................................................................................... 11

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om de stigende priser på kollektiv transport vil føre til at flere vælger bilen til, og er ministeren enig i, at dette er i modstrid med regeringens egen politik

Side 2 af 12

Besvarelse

[Indledning]

Tak for spørgsmålet om taksterne i den kollektive transport.

Inden jeg kommer til det konkrete spørgsmål om initiativer for

at stoppe prisstigningerne i den kollektive transport fra 2024,

vil jeg for god ordens skyld kort skitsere, hvordan taksterne for

den kollektive transport fastsættes.

[Generelt om takstfastsættelse]

Som loven er indrettet i dag, og i øvrigt har været det siden

2007, så er det trafikvirksomhederne, der bestemmer taksterne

i den kollektive trafik. Det betyder, at jeg som minister ikke har

kompetencen til at blande mig i den konkrete takstfastsættelse.

Lovgivningen fastsætter nogle overordnede rammer for

takstfastsættelsen, herunder at taksterne ikke må stige mere

end pris- og lønudviklingen. Der fastsættes derfor årligt et

”takststigningsloft”, som bestemmer, hvor meget

trafikvirksomhederne maksimalt må lade taksterne stige.

Den årlige stigningstakt beregnes på baggrund af den årlige

procentvise stigning i henholdsvis nettoprisindekset,

Side 3 af 12

nettoprisindekset for brændstof, et lønindeks for den private

sektor samt ændringen i obligationsrenten, som opgøres i

procentenheder. Det afspejler således ændringerne i de

omkostninger, som trafikvirksomhederne har til driften af den

kollektive trafik.

Takststigningsloftet baseres på Finansministeriets skøn for den

fremadrettede udvikling, men der indgår samtidig en korrektion

for afvigelser mellem skønnet og den faktiske udvikling for

tidligere år. Det er grunden til at stigningen er så høj for 2024.

For det afspejler den uventet høje inflation i 2022, og navnlig de

store stigninger i brændstofpriserne.

Takststigningsloftet er derfor altid lidt på bagkant af

udviklingen. Det gælde både når prisstigningerne bliver højere

og når de bliver lavere end ventet.

Det er de såkaldte ”standardbilletter”, der er omfattet af

takststigningsloftet. Reglerne betyder konkret, at enkeltbilletter,

rejsekort og pendlerkort – i gennemsnit – ikke må stige mere,

end hvad takststigningsloftet er fastsat til.

I 2024 er takststigningsloftet 10,3 procent. Takststigningsloftet

udmeldes hvert år i marts for det efterfølgende år. Så at loftet i

2024 er på 10,3 pct. har altså været kendt i et halvt år. Det er

Side 4 af 12

alene trafikvirksomhedernes konkrete udmøntning af loftet, der

er ny.

Når der regnes på gennemsnit betyder det, at

trafikvirksomhederne kan vælge at hæve prisen på én billet,

mens prisen på en andet billet kan fastholdes eller sænkes. Det

er derfor også muligt, at nogle billetter stiger mere end det

fastsatte takststigningsloft – så længe at andre billetter til

gengæld stiger så lidt eller sænkes så meget, at priserne

gennemsnitligt ikke overstiger takststigningsloftet.

Det er Trafikstyrelsen, der tjekker, at prisstigningerne holdes

inden for takststigningsloftet. Det sker på basis af de takster,

som trafikvirksomhederne indmelder til styrelsen.

[Om de udmeldte prisstigninger]

Vi kender endnu ikke alle takster for 2024. De fleste

trafikvirksomheder har kommunikeret om deres takster, men

ikke alle trafikvirksomheder har indmeldt deres takster endeligt

til Trafikstyrelsen. Der mangler fortsat indmelding fra Arriva,

Bornholm (BAT) og Midttrafik.

Generelt ser vi dog ind i takster for 2024, hvor priserne hæves

mest på korte rejser, mens de mellemlange og lange rejser stiger

i et mindre omfang eller forbliver uændret.

Side 5 af 12

Jeg synes umiddelbart, at det er en fornuftig tilgang, at priserne

i overvejende grad stiger mest på de korte rejser. Her vil man

mere oplagt kunne benytte cyklen som et alternativ til fx bussen

eller metroen.

Samtidig er bilen et tillokkende alternativ på de mellemlange og

længere rejser, så her synes jeg, at det er fornuftigt, at man fra

trafikvirksomhedernes side forsøger at holde priserne i ro.

Når det er sagt, kommer vi naturligvis ikke uden om, at de

gennemsnitlige prisstigninger fra næste år er ekstraordinære og

skal ses i sammenhæng med den meget høje inflation vi har set

de seneste år.

Det er disse stigende udgifter, der betyder, at

takststigningsloftet i år er betydeligt højere, end vi er vant til.

Alternativet til at hæve priserne vil være, at

trafikvirksomhedernes økonomi udhules yderligere – og det går

i sidste ende ude over den trafik, der kan leveres.

Det hører dog med til billedet, at de høje brændstofpriser har

slået hurtigtigere igennem for bilisterne, og har medført, at det

de seneste to år er blevet markant dyrere at køre i sin bil set i

forhold til prisudviklingen i den kollektive transport. Så i

Side 6 af 12

forhold til bilkørsel er den kollektive trafiks konkurrenceevne

faktisk blevet styrket de seneste år.

For at give et mere konkret billede af, hvad det er kunderne vil

møde vil jeg gerne fremhæve nogle konkrete eksempler for

Sjælland og for rejser over Storebælt med DSB, hvor vi kender

den fulde udmøntning af taksterne for 2024.

For hele Sjælland ser vi, at pendlerkort for 3 zoner stiger med

omtrent 13 procent, mens der på et pendlerkort for en 12 zoners

rejse [fx Albertslund - Korsør] sker en stigning på 3,1 procent.

En rejsekortrejse på 12 zoner vil også stige med 3,1 procent.

DSB udnytter ikke takststigningsloftet fuldt ud. DSB har således

valgt at hæve priserne på standardbilletterne på tværs af landet

med gennemsnitligt 7,7 procent – altså 2,5 procentenheder

mindre end takststigningsloftet tillader.

DSB har derudover valgt at øge udbuddet af Orange-billetter

med i alt 1 mio. flere Orange-billetter fra næste år. Det betyder,

at over halvdelen af alle enkeltbilletter over Storebælt fra næste

år vil være billigere Orange- eller Orange Fri- billetter. Særligt

de fritidsrejsende kan derfor se frem til en del flere billige

togbilletter både regionalt og over Storebælt fra næste år.

Side 7 af 12

Da der i spørgsmålet spørges særskilt ind til unge og

pensionister, vil jeg også komme med nogle konkrete eksempler

på, hvad takstudviklingen betyder for disse grupper i 2024.

For pensionister på Sjælland kan man fortsat købe det

attraktive periodekort til pensionister. Prisen for et kort til tre

zoner, der gælder i tre måneder, stiger fra 660 kr. til 730 kr.,

hvilket er en prisstigning på 10,6 procent. Dermed vil det

fremover koste 244 kr. pr. måned at have et tre-zoners

periodekort. Samtidig hæves rabatten til pensionister på

rejsekortrejser fra 25 til 30 procent fra maj 2024.

Det særligt rabatterede ungdomskort, hvor der gives tilskud til

egenbetalingen, stiger med [satsregulerings-procenten, der er]

3,2 procent i 2024. Dette gælder både for unge på

ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelser. I

kroner og øre betyder det en stigning på 13 kr. om måneden for

unge på ungdomsuddannelser, og for unge på videregående

uddannelser er det en stigning på 20 kr. om måneden.

Unge og pensionister kan dermed se frem til mindre

prisstigninger på i forvejen attraktive produkter, som

pensionist-periodekortet og ungdomskortet.

Side 8 af 12

[Omkostninger ved at imødegå takststigninger]

Jeg har som led i debatten bemærket, at SF har udtrykt ønske

om, at der afsættes penge til at imødegå de planlagte

prisstigninger i den kollektive transport næste år. Det antyder

samråds-spørgsmålet også. Og det kunne da også umiddelbart

lyde tillokkende.

Men det har naturligvis en pris.

Trafikstyrelsen skønner, at den samlede passagerindtægt hos

trafikvirksomhederne er ca. 8,3 mia. kr. i 2023. Med lidt

hovedregning vil en manglende takststigning på 10,3 procent

derfor betyde et samlet tab i passagerindtægter på i alt godt 800

mio. kr. i 2024 for trafikvirksomhederne. Det tab vil

trafikvirksomhederne naturligvis skulle kompenseres for – hvis

det ikke i stedet skal gå ud over serviceniveauet.

Kompensationen vil endvidere skulle videreføres varigt, hvert

år, for at undgå, at de udskudte takststigninger i stedet bare

kommer senere.

Hvis vi helt skulle undgå nye prisstigninger i de kommende år,

ville der således hvert år skulle lægges ”oven på” tilskuddet

svarende til de tabte indtægter ved ikke at hæve priserne med

takststigningsloftet. År for år.

Side 9 af 12

Der vil således være tale om en ”udgiftstrappe” – startende med

en lille milliard i 2024 – som vil stige yderligere hvert år i de

efterfølgende år.

Det er ikke første gang, at SF gerne vil gøre den kollektive

transport billigere. Da SF senest var i regering i 2011 var det

således bl.a. på baggrund af valgløfter om at sænke prisen på

den kollektive transport i Hovedstaden med 40 pct. Det skete

dog som bekendt ikke. Jeg forstår, at en af begrundelserne for at

opgive løftet dengang var, at hullet i statskassen ville blive for

stort.

[Initiativer]

Regeringen har i stedet iværksat en række andre initiativer, der

på ene side skal afbøde de stigende omkostninger i den

kollektive transport nu og her, men skal sikre, at vi finder

langsigtede løsninger, hvad angår den kollektive transport.

Regeringen har i økonomiaftalerne med kommunerne og

regionerne udvidet trafikselskabernes låneadgang med 600

mio. kr. [til og med 2025]. Derudover har vi ydet et ekstra

tilskud til trafikselskaberne på 140 mio. kr. i 2023.

Side 10 af 12

Regeringen er samtidig bevidst om, at ekstra økonomi til

trafikvirksomhederne ikke med et snuptag vil forbedre den

kollektive transports betingelser.

Derfor har vi også nedsat et ekspertudvalg, der blandt andet

skal se på fremtidige takststrukturer – samtidig med at udvalget

også skal se på fremtidens mobilitetsløsninger og

organiseringen af den lokale kollektive transport.

Den tilgang er udtryk for, at den kollektive transport er mere

end prisen, vi betaler for den. Og der er behov for, at vi også

tænker i nye løsninger, så den kollektive transport kan være et

relevant og et attraktivt valg for danskerne.

Det handler konkret om, at tilbuddet skal være det rigtige på

flere parametre – både i forhold til pris, men også fx frekvens.

Og at den skal være tilpasset lokale behov og forudsætninger, fx

der, hvor der er længere mellem husene.

Jeg forventer, at ekspertudvalgets konklusioner og anbefalinger

vil spille en central rolle for fremtidige initiativer og tiltag inden

for mobiliteten i hele landet - det gælder også for taksterne.

Side 11 af 12

[Afrunding]

Vi skal grave et spadestik dybere og tænke initiativer i den

kollektive transport mere bredt end alene prisen. Hvis ikke der

er tale om et tilbud, der er relevant i forhold til

transportbehovet, så er det ligegyldigt om det er billigt.

Man skal også være opmærksom på, at hvis den del af

omkostningerne, der dækkes af passagererne via billetprisen,

bliver mindre, så mindskes også det økonomiske incitament for

trafikvirksomhederne til at levere de tilbud, som kunderne

efterspørger. Jeg tror det er vigtigt, at det ikke er økonomisk

ligegyldigt for trafikvirksomhederne, om bussen er fuld eller

tom.

Mobilitetsbehovene rundt omkring i landet skal håndteres

forskelligt og i nogle tilfælde måske med utraditionelle

løsninger, der kan tilgodese, hvordan borgerne bedst kommer

fra A til B.

Delebiler, samkørsel, mere fleksible kollektive trafiktilbud og el-

cykler er bare nogle af de alternativer, der skal ind-tænkes i

forhold til, hvordan vi forbedrer mobiliteten her i landet

samtidig med, at det kan bidrage til den grønne omstilling.

Side 12 af 12

Jeg ser derfor frem til, at ekspertudvalget skal komme med

deres anbefalinger.