Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2755945_0001.png
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 326
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. september 2023
2023-3867
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 326:
Er regeringen villig til at genåbne beslutningen om etablering af 3.
etape af Kalundborgmotorvejen med henblik på at imødekomme
de indsigelser, der er blevet gjort fra kommunalpolitikerne og an-
dre borgere i Holbæk Kommune, ikke mindst i forhold til trafik-
problemerne omkring Knabstrup, Mørkøv og Jyderup?
Svar:
Der er indgået en bred aftale om etablering af 3. etape af Kalund-
borgmotorvejen mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre. Aftalen indebærer
en yderligere finansiering til projektet på 452,4 mio. kr., der sikrer,
at der kommer motorvej hele vejen til Kalundborg. Jeg er selvfølge-
lig loyal over for forligskredsens beslutning.
Derudover er jeg løbende i dialog med borgerne og kommunalpoli-
tikerne om ønsker til nye infrastrukturløsninger, hvilket også er til-
fældet i denne sag.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen