Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. oktober 2023
2023-4286
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af d. 20. september stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 351:
Vil ministeren redegøre for det tyske Maut-system til opkrævning
af vejafgifter, herunder:
1) om et tilsvarende system med fordel vil kunne indføres i Dan-
mark til opkrævning af danske vejafgifter, og om Transportmini-
steriet tidligere har overvejet en sådan løsning? I bekræftende fald
bedes ministeriets konklusion oplyst.
2) om det tyske Maut-system i samarbejde med den tyske operatør
vil kunne udrulles i Danmark, og med den tyske leverandør som
operatør/drifter af systemet? Ministeren bedes redegøre for fordele
og ulemper ved et sådant samarbejde samt, om muligt, oplyse et
estimeret økonomisk overslag for en sådan ordning.
Svar:
Det tyske Maut-system består ligesom den kommende danske kilo-
meterbaserede vejafgift af tre dele:
1)
et system som opsamler registrering af kørte kilometer og
beregner kørselsafgift
2)
et system med kommercielle udstedere (EETS-udbydere),
som udstyrer biler med satellitsendere (fx en boks i køretø-
jet) og står for afregning
3)
et håndhævelsessystem.
Det system, som implementeres i Danmark i 2025, er derfor i høj
grad inspireret af de systemer, som allerede anvendes i Tyskland.
Sund & Bælt har været i tæt dialog med både Tyskland og Belgien
samt de danske transportorganisationer og udvalgte af deres med-
lemmer med henblik på at etablere en ordning, som er lettere at
administrere end det tyske og belgiske system. Som eksempler kan
nævnes: