Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. oktober 2023
2023-4203
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 14. september 2023 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 349:
Kan ministeren redegøre for, om de nationale tekniske regler og
krav mv. til køretøjer muliggør, at danske dobbelttrailer-lastbiler
kan køre i Sverige, og at svenske dobbelttrailer-lastbiler kan køre i
Danmark? Eller om den grænseoverskridende trafik besværliggø-
res eller reelt umuliggøres pga. forskellige nationale tekniske regler
og krav til køretøjerne, og i så fald hvad ministeren agter at gøre
for, at den grænseoverskridende trafik uhindret kan lade sig gøre?
Svar:
Med aftalen Infrastrukturplan 2035 er det besluttet at gennemføre
et forsøg med dobbelttrailere mellem Aarhus og Høje-Taastrup,
samt at det skulle undersøges om strækningen kunne forlænges til
Malmø.
For at kunne forlænge strækningen til Sverige kræver det indgåelse
af en aftale med Sverige, da dobbelttrailerne overskrider vægt- og
dimensionsdirektivet. På den baggrund har jeg den 22. september
2023 indgået en aftale med den svenske infrastrukturminister om,
at dobbelttrailere kan krydse grænsen mellem Danmark og Sverige,
så længe køretøjerne overholder de nationale regler i det land de
befinder sig. Dette er den samme præmis, som der gælder for
grænseoverskridende kørsel med modulvogntog til Sverige.
For så vidt angår de tekniske specifikationer for dobbelttrailere i
Sverige, har jeg forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at på nuværende tidspunkt er de
kommende tekniske regler og krav for de svenske dobbelttrailer-
vogntog mere restriktive, end de danske regler og krav.