Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. oktober 2023
2023-4183
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 347:
Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med lovgiv-
ningen, hvis en kommune opretter taxaholdepladser, der er forbe-
holdt biler drevet på el? Og mener ministeren ikke, at der er tale
om konkurrenceforvridning, hvis visse taxaholdepladser forbehol-
des køretøjer med et bestemt drivmiddel?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Vejdirektora-
tet, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”En kommune kan som vejmyndighed for offentlige veje med sam-
tykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, herunder
om standsning og parkering. Det følger af færdselslovens § 92, stk.
1, nr. 1.
Bestemmelser om standsning og parkering skal angives med den
afmærkning, der fremgår af bekendtgørelse om vejafmærkning. Af
bekendtgørelsens § 27 følger, at hvor
V 45 Taxisymbol for nulemis-
sionsbil
anvendes på kørebanen, angiver dette, at taxaholdeplad-
sen kun må benyttes til standsning og parkering af taxier, som er
nulemissionsbiler. Ved nulemissionsbil skal forstås bil, som ikke
udleder luftforurening og CO2, når den er i drift.
V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil
blev indsat i bekendtgørelsen
i 2019 som led i at fremme den grønne omstilling ved at give kom-
munerne mulighed for at gøre det mere attraktivt for vognmænd at
investere i emissionsfrie taxaer.
Det er således i overensstemmelse med lovgivningen, når en kom-
mune etablerer taxaholdepladser forbeholdt emissionsfrie, herun-
der eldrevne, taxaer.