Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
6. februar 2023
2023-638
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. januar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 34:
Vil ministeren kommentere Villabyernes løbende omtale af en sag
om misbrug af handicapparkeringspladser, der bliver til pengema-
skiner, herunder hvilke muligheder ministeren og myndighederne
har for at agere i den slags sager?
Svar:
Jeg har forstået, at den i spørgsmålet omtalte sag vedrører en han-
dicapparkeringsplads i Gentofte, og at der er tale om et offentligt
tilgængeligt privat ejet område, hvor det private parkeringsselskab
EuroPark fører parkeringskontrol. Det nedenfor anførte baserer sig
således på denne forståelse.
For private parkeringsselskaber og deres udførelse af parkerings-
kontrol er der tale om et privatretligt anliggende, som er reguleret
af den almindelige aftaleret.
Der er dog regler i færdselslovens § 122, c og d, som private selska-
ber skal leve op til for retmæssigt at kunne pålægge en parkerings-
afgift. Det følger af færdselslovens § 122 c, stk. 1, at der kun kan på-
lægges kontrolafgifter på privat område, hvis dette er tydeligt til-
kendegivet ved skiltning.
På samme måde fremgår det af færdselslovens § 122 c, stk. 2, at
kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt område kun
kan pålægges, såfremt parkeringsselskabet er tilmeldt Parkerings-
klagenævnet, der er oprettet i medfør af lovens § 122 d, og hvis der
er tydeligt vejledt om klageadgangen hertil, når afgiften pålægges.