Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. september 2023
2023-3988
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF).
Spørgsmål nr. 335:
Vil ministeren redegøre for beslutningsgrundlaget for ikke at følge
Vejdirektoratets forslag om at holde dele af Kalundborgmotorvejen
som en 4-sporet vej med tophastighed på 90 km/t – hvilket mange
høringssvar bakkede op om – for at tilpasse projektet bevillings-
rammen, og som dermed fordyrer projektet i en grad så samfunds-
økonomien forværres?
Svar:
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 besluttede den 29. juni
2023 udformningen af Kalundborgmotorvejens 3. etape.
Vejdirektoratet havde forud for beslutningen udarbejdet et beslut-
ningsgrundlag i form af en opdateret miljøkonsekvensvurdering
for projektet. I den opdaterede miljøkonsekvensvurdering under-
søgte Vejdirektoratet effekterne ved at udbygge strækningen mel-
lem Regstrup og Svebølle til motorvej med 110 km/t og anlægge ny
motorvej mellem Svebølle og Kalundborg med 130 km/t.
Da projektet ikke kunne anlægges inden for projektbevillingen be-
skrev Vejdirektoratet også et alternativt projekt, hvor en række af
de undersøgte elementer var taget ud. I dette forslag blev der bl.a.
lagt op til, at dele af strækningen blev etableret med 90 km/t. Vej-
direktoratet lavede ikke beregninger af effekter på trafik, støj, sam-
fundsøkonomi mv. ved det alternative forslag.
Transportministeriet undersøgte sideløbende muligheden for at til-
føre projektet flere midler, og konkluderede at det var muligt at fi-
nansiere eventuelle meromkostninger med midler fra den centrale
porteføljereserve. På baggrund af dette og miljøkonsekvensvurde-
ringen besluttede forligskredsen, at Kalundborgmotorvejens 3.