Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. september 2023
2023-3924
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 331:
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Har gjort det i 27 år: Nu
kan det hele smuldre”, der blev bragt i Ekstra Bladet den 26. au-
gust 2023, og redegøre for, hvorvidt det indenfor rammerne af EU-
lovgivningen er muligt at sikre, at infoterier drevet af mindre virk-
somhedsdrivende kan bevares?
Svar:
Det påhviler i henhold til koncessionsdirektivet offentlige ordregi-
vere, herunder Vejdirektoratet, at udforme udbud af offentlige
kontrakter på en måde, så der sikres effektiv konkurrence om kon-
trakten og samtidig sikrer, at de grundlæggende EU-principper om
ligebehandling og gennemsigtighed overholdes. Det indebærer, at
udbudsbetingelser ikke må udformes på en måde, så de kunstigt
indsnævrer konkurrencen, ved at begunstige en bestemt virksom-
hed, f.eks. ved at udforme krav så de afspejler de egenskaber der
særligt kendetegner den pågældende virksomhed eller dennes ydel-
ser.
Det kan derfor ikke inden for rammerne af EU-lovgivningen sikres
at infoterierne fremadrettet drives af mindre erhvervsdrivende.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at mindre erhvervsdri-
vende afgiver tilbud og vinder en koncessionskontrakt.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen