Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2751702_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. september 2023
2023-3924
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. august 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 330:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det indenfor rammen af EU-
lovgivningen er muligt at forlænge infoteriernes kontrakter
udenom et udbud?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
”Vejdirektoratet har, med ekstern juridisk bistand, vurderet at be-
tydelige forlængelser af de eksisterende koncessionskontrakter
ikke kan ske uden et udbud, jf. retsgrundlaget beskrevet i svar på
TRU spørgsmål (alm. del) 329.
Mindre forlængelser af koncessionskontrakterne ud over deres nu-
værende varighed på 35 år og som ikke skyldes pålæg af yderligere
kontraktuelle forpligtelser, vurderes ligeledes at være problemati-
ske, da sådanne ændringer medfører en ændring i kontraktens
økonomiske balance til fordel for koncessionshaveren, da der her-
ved opnås en længere afskrivningsperiode på koncessionshaverens
oprindelige investeringer. Det er Vejdirektoratets vurdering, at en
sådan ændring som udgangspunkt ikke kan gennemføres uden et
udbud, da det vurderes at udgøre en væsentlig ændring af den op-
rindelige kontrakt.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen