Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. februar 2023
2023-592
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 20. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministeren kommentere på vedlagte henvendelse fra Jernbane-
arbejdernes Landsklub sendt i forlængelse af deres høringssvar til
bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejd-
skøretøjer på S-banen?
Svar:
Da Trafikstyrelsen har ansvaret og kompetencen til at forholde sig
til spørgsmål om jernbanesikkerhed, har jeg vedlagt Trafikstyrel-
sens høringsnotat, hvor de adresserer Jernbanearbejdernes Lands-
klubs kritikpunkter.
Ændringerne i bekendtgørelsen skyldes, at S-baneførernes arbejds-
opgaver er ændret siden udrulningen af Signalprogrammet på S-
banen. Samtidig har det været en prioritet at sikre, at uddannelses-
kravene er målrettet S-baneførere og er mere i overensstemmelse
med de forhold, som S-baneførere nu kører efter.
Det er min overbevisning, at de nye krav vil give flere mulighed for
og lyst til at tage uddannelsen. Samtidig er min forventning, at de
nye krav kan øge ligestillingen på området, og at vi dermed åbner
dørene for et langt bredere felt af ansøgere.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen