Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2751576_0001.png
Transportministeren
19. september 2023
2023-3601
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 4. august stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 305
Vil ministeren oplyse, hvad konsekvenserne for henholdsvis de of-
fentlige finanser og for udledningen af drivhusgasser vil være af at
indføre en ”klimabillet” med inspiration i den Østrigske model fra
2021? Beregningen skal foretages på baggrund af en antagelse om,
at ”Klimabilletten” er gyldig til al kollektiv transport i et år og at
den gælder for hele Danmark. Ministeren bedes foretage beregnin-
gen for fire forskellig prisscenarier: 1) at billetten koster 3.000 kr.,
2) at billetten koster 5.000 kr., 3) at billetten koster 7.000 kr. og 4)
at billetten koster 9.000 kr. Endelig bedes ministeren oplyse effek-
ten af tiltaget på biltrafikken, herunder trængselsudfordringen, for
hver af de fire scenarier. Fsva. effekten på udledningen af drivhus-
gasser bedes ministeren både oplyse effekten i 2025 og i 2030.
Svar:
I Østrig og Tyskland har der været gennemført både midlertidige
og permanente nationale tiltag, der reducerer prisen på kollektiv
transport markant.
Ministeriet er bekendt med evalueringer af forsøg med den midler-
tidige 9 euro billet i Tyskland i 2022 og 2023 samt evalueringer af
den permanente klimabillet indført i Østrig fra 2021.
Det er ministeriets forståelse af evalueringerne, at mens tiltaget
har pågået i Tyskland, da har der været positive effekter på netto-
udledningen af drivhusgasser samt luftkvaliteten. Imidlertid viser
evalueringen af 9 euro billetten, at en midlertidig kraftig prisreduk-
tion på kollektiv transport alene har en substantiel positiv effekt på
transportarbejdet for den kollektive trafik imens tiltaget pågik, og
derved ser man igen en stigning i transportarbejdet til biler efter
tiltagets ophør.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om hvad konsekvenserne for henholdsvis de offentlige finanser og for udledningen af drivhusgasser vil være af at indføre en klimabillet med inspiration i den Østrigske model fra 2021
2751576_0002.png
Side 2/3
Evalueringer af klimabilletten i Østrig viser i lighed med evaluerin-
gerne i Tyskland, at personers transportvaner på længere sigt ikke
ændres markant af kraftige prisreduktioner.
Endvidere viser evalueringer fra Tyskland, at kraftige prisreduktio-
ner fører til pres på kapaciteten i den kollektive trafik og med det
fører en ringere punktlighed.
Endeligt viser evalueringerne, at der er risiko for, at transportar-
bejdet på cykel vil blive reduceret med en klimabillet.
Ministeriet har drøftet spørgsmålet med DTU Transport og Trafik-
styrelsen. Begge parter har tilkendegivet, at nuværende trafikmo-
deller ikke vil kunne beregne effekterne af en klimabillet og derud-
over vil beregninger uden for trafikmodellerne være behæftet med
for stor usikkerhed.
Trafikstyrelsen har leveret følgende svarbidrag, som jeg henholder
mig til:
”For at kunne beregne effekterne af en klimabillet, kræves der en
trafikmodel, der kan give en prognose for, hvordan danskernes rej-
sevaner vil ændre sig. I analyser af effekterne af nye infrastruktur-
anlæg anvender Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet trafikmodellen
GMM (grøn mobilitetsmodel). Det er såvel DTU’s som Trafikstyrel-
sens vurdering, at det ikke kan lade sig gøre at foretage de ønskede
beregninger i GMM.
GMM modellerer den aggregerede trafik på et hverdagsdøgn, men
modellen har ikke data for enkeltindividers samlede antal ture på
et år. Det er muligt i GMM at opregne fra et hverdagsdøgn til rejser
på årsbasis ved hjælp af GMM-modellens opregningsfaktorer, men
disse kan ikke benyttes til den ønskede beregning da takststruktu-
ren ændres radikalt.
Således vil GMM-modellen ikke kunne skelne mellem de passage-
rer, der foretager så mange rejser med kollektiv trafik, at de vil
have en fordel med en ”klimabillet” og de passagerer der ikke vil
have en fordel. Det er på den baggrund Trafikstyrelsens vurdering,
at GMM-modellen ikke egner sig til at foretage den ønskede bereg-
ning.
Trafikstyrelsen har på den baggrund vurderet om det vil være mu-
ligt at lave en beregning eller bare et estimat udenfor GMM-model-
len, eksempelvis ved at benytte Transportvaneundersøgelsen (TU-
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om hvad konsekvenserne for henholdsvis de offentlige finanser og for udledningen af drivhusgasser vil være af at indføre en klimabillet med inspiration i den Østrigske model fra 2021
2751576_0003.png
Side 3/3
data). TU-data er også ”dags-snapshot” og giver ikke indblik i indi-
viders årlige antal af rejser, og det er således heller ikke her muligt
at omregne til årsniveau for enkeltindivider.
Principielt vil det være muligt isoleret set at beregne, hvor mange
af de nuværende kunder i den kollektive trafik, der har et periode-
kort, samt hvor stor en prisnedsættelse disse kunder samlet set vil
opnå med den foreslåede ”klimabillet”. Herved kan der laves en be-
regning af statens direkte udgift ved en ”klimabillet” for denne
gruppe af kunder, om end beregningen vil være behæftet med no-
gen usikkerhed, da det ikke vides hvor mange periodekortkunder,
der benytter kollektiv trafik et helt år. Disse kunders ændringer i
rejsemønster kan imidlertid ikke opgøres, og dermed heller ikke de
økonomiske konsekvenser som følge heraf. Dertil kommer, at der
vil være kunder på andre rejsehjemler, f.eks. rejsekortet, der skifter
til den nye ”klimabillet”, hvis de opnår en fordel ved det. Ligeledes
vil der være brugere af andre transportmidler (primært gang og cy-
kel, men også personbil), der skifter til kollektiv trafik med en ”kli-
mabillet”. Et estimat, af hvor mange der vil skifte, er behæftet med
betydelig usikkerhed, idet der ikke er et datagrundlag at basere be-
regningen på og det vurderes på den baggrund ikke kunne opgøres
validt.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen