Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. august 2023
2023-3572
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af d. 2. august stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra
Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 304:
Kan ministeren oplyse, om startafgift som oprindeligt planlagt, er
en del af forsøget med road-pricing under ledelse af professor Otto
Anker Nielsen, DTU? Kan ministeren oplyse, om der er tilvejebragt
de nødvendige midler som forudsat til forsøget med startafgift?
Svar:
Startafgiften er ikke længere en del af forsøget, og der er ikke afsat
midler til at undersøge en startafgift i forsøget. Ændringen skyldes,
at den tidligere regerings
Aftale om justering af firmabilbeskatnin-
gen mv.,
som ville give forsøget en ekstra bevilling til også at un-
dersøge en startafgift, er bortfaldet, da der efter folketingsvalget
ikke længere er flertal for aftalen. Det har derfor været nødvendigt
at justere vejafgiftsforsøget med henblik på at afholde udgifterne i
overensstemmelse med den oprindelige ramme på 20 mio. kr. fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
fra 2020.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen